Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sandro's Adel i topform i 5 års finalen

Intet mindre end 7 danske ekvipager var der til start til dette års finale for 5 års heste i Falsterbo. Alle de danske ekvipager gik med maks 4 fejl i hovedrunden, hvilket må siges at være rigtigt flot. Ud af de i alt 40 startende ekvipager i finalen, var det halvdelen af rytterne som skulle mødes i omspringningen.

Bedste dansker blev Karen Rohde med Cornettino Ask e. Cornets Stern/Chacco-Blue, efter at hun som den eneste dansker lykkedes i at ride fejlfrit i omspringningen i tiden 36.88 sek og slutte på 9. pladsen.
Lige efter kom to danske ryttere placeret som nr. 11 og 12, som begge havde muligheden for at løbe af med sejren. Det var Karina Truelsen på Bajads e. Cajus/Casir Ask som red omspringningen med 4 fejl i tiden 32.50 sek og Mille Bisgaard med Liberty Dance e. Party Dance/Chablis i tiden 32.70 sek - næsten to sekunder hurtigere end vinderen af klassen, svenske Amanda Eriksson med Deelside Incognito e. Womanizer/Cruising som red i tiden 34.12 sek. Nr. 2 blev Malin Bayard med H&M Carla Bruni e. Contendro/Stakkato. På tredjepladsen kom til gengæld en kåret dansk hingst. Det var Sandro's Adel e. Sandro Boy/Centadel, som tidligere er redet af Mette Svarre Ehlers, inden norske Benedikte Endresen kom til at ride hingsten.

Jennifer Fogh Pedersen med Quisandro e. Quientero/Gaspari kom også videre til omspringningen, hvor det dog desværre blev til 8 fejl i tiden 38.64 sek.

Det er muligt at se hele resultatlisten HER.

Billede

Sandro's Adel til DVs hingstekåring. jp-photo.dk


Tilføjet d. 11-07-2015 kl. 00:18 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
10-07-18 Tre danske 5-års videre til finalen i Falsterbo
12-07-15 For fuld hammer på vej mod stjernerne
11-07-15 Holland overlegen i Nations Cup i Falsterbo
10-07-15 Falsterbo og fredagens 5 års finale
15-07-14 Ren svensk 6 års finale med efterfølgende Ride & Drive
13-07-14 Heartbeat-søn vinder 7 års finalen i Falsterbo
12-07-14 Kopparbergs Trophy med fart på
10-07-14 Hunterklasse med dansk placering
12-07-11 Grand Prix-placering til Schou
10-07-11 Christian Schou i top i Falsterbo


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider