På en varm og lummer dag, som i dag. En rytter og en hest - begge udfører de moderat arbejde, men hvem er egentlig tilbøjelig til bedst at tåle varmen?
Dette er måske en overraskende for de fleste, men din hest er faktisk mere tilbøjelig til at få det varmt hurtigt end du selv er, og oplever også hurtigere de negative følgevirkninger af overophedning og varme stres, end vi mennesler gør.
En myte om varme tolerance
Professor Micahel Lindinger, der er dyreadfærds- og fysioterapeut ved University of Guelph, har forsket i varmens påvirkning af kroppen under fysisk udøvelse bl.a. forbindelse med Allanta OL legene, hvor høje varmegrader under konkurrencerne var i fokus, forklarer. "Det tager kun 17 minutter ved moderat træningsintensitet i varmt vejr med højluftfugtighed, at øge hestens temperatur til et farligt niveau. Det sker ca. 3-10 gange hurtigere end hos mennesker. Heste mærker varmen langt mere end vi mennesker gør det." Hermed gør Lindinger op med, hvad der tilsyneladende er en myte blandt os ryttere her i sommervarmen, at når vi rider i varmen og i direkte sol og får det rigtigt ulideligt varmt, så er det i det mindste en trøst, at hesten tåler varmen bedre end os. Det er altså ifølge Lindinger en skrøne og en fejlagtig antagelse.
Alvorlige konsekvenser
Konsekvenserne af varmen kan endog blive særdeles alvorlig. Hvis hestens kropstemperatur stiger fra de normale 37 grader til 38 grader og videre til 41 grader Celsius, så øges temperaturen i de arbejdende muskler op til 43 grader. Ved en temperatur på 43 grader Celsius begynder proteinerne i musklerne at nedbrydes - eller som det beskrivende siges - de begynder at koge!
Heste der lider under betydeligt varme stres, kan risikere at få hypotension, kolik, nyreslag eller nyresvigt. Hypotension er et markant fald i blodtykket, som gør at der ikke kommer tilstrækkeligt med bodforsyning til kroppens organer og evt. ilt til hjernen.
Tænk på hesten i varmen
Vær derfor opmærksom på, at hestene kan fine skygge på fold, og overvej ikke at ride ude i den bagende sol midt på dagen, mens det varme vejr fortsætter, giv den et svalt brusebad eller tilbyd den et par fridage. Varmen er hårdere for hesten, end de fleste lige umiddelbart tror.
Læs i en senere artikel, hvorfor det er tilfældet at hesten påvirkes så kraftigt i varmen, og hvad der kan gøres for, at forhindre hesten får ubehag der kan true dens helbred.
Læs den anden artikel i serien "Hvor godt tåler hesten varmen". Den beretter om hvorfor heste er mere sensitive overfor overophedning end os mennesker, og giver gode råd til hvad du kan gøre af gode tiltag for hesten i sommervarmen.
Kilde: At Guelph
Giv gerne hesten et svalt bad i sommervarmen