Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Når mors mælk dræber

I nogle tilfælde kan den ellers så livsvigtige tidlige modermælk fra hoppen være så giftig, at den i stedet for at være livgivende og beskyttende, kan slå et føl ihjel. Hør her hvorledes det kan hænge sammen.

 

Colestrum - den livsvigtige mælk

De fleste avlere ved at hoppens mælk de første par døgn efter folingen har fundet sted, er absolut kritisk for at føllet får den bedste start på livet. Indtagelse af den første kritiske modermælk - kaldet colestrum, er helt kritisk for at føllet får en god start på tilværelsen. Føl bliver som født helt uden antistoffer i blodet og er derfor ekstremt udsatte for de infektioner og organismer, som de udsættes for fra omgivelserne fra det øjeblik de kommer til verden. Så de bliver faktisk talt født helt uden immunforsvar.

 

Antistoffer med modermælken

Antistofferne får de fra den første modermælk i løbet af de første par døgn af føllets levetid, hvorfor det er helt kritisk at de får mælk fra hoppen i denne periode, hvorefter mængden af antistoffer hurtigt aftager i hoppens mælk. Processen kaldes passiv overførsel af immunforsvar, en proces hvor føllet 'arver' eller overdrages antistoffer direkte fra hoppen, som herved er med til at opbygge dens eget immunforsvar. Men i ganske sjældne og særlige tilfælde er det en meget dårlig ide, og alternative metoder til styrkelse af føllets immunforsvar må tages i anvendelse. Det er det, i de tilfælde, hvor føllet udsættes for NI - en forkortelse der står for Neonatal Isoerythrolysis.

 

Neonata Isoerythrolysis

Neonata Isoerythrolysis, også kendt under betegnelsen jundice føl syndrom eller NI, er en sjælden tilstand hos føllet, som opstår hvis moderhoppen har antistoffer imod de røde blodceller hos det nyfødte føl. Føllene er helt normale fra fødslen af, og påvirkes kun hvis de indtager modermælk med røde blod celle antistofer, der er rettet imod føllets egne røde blod celler, som så bliver angrebet. Hvis føllet har samme blod type son sin mor, er der ikke noget problem.

 

Antistoffer der ødelægger røde blodceller

NI opstår, hvis føllet arver hingstens blod type og hvis hoppens egne antistoffer er rettet mod den specifikke blodtype. Disse antistoffer udskilles i den værdifulde colestrum - den første antistof fyldte modermælk, som føllet modtager i de første døgn efter fødslen. Men eksponeringen til disse antistoffer udsætter føllet for meget stor risiko. Hvis føllet indtager colestrum der indeholder antistoffer mod dens egen blodtype, er det meget sandsynligt at de røde blodceller vil blive skadet eller ødelagt. Det kan føre til anæmi - blodtab og udsivning, meget sandsynligt med døden til følge.

 

Hvorfor opstår det?

Tilstanden kan opstå, hvis hoppens immunsystem på en eller anden måde bliver eksponeret overfor fremmede blod celler fx ved en læk fra moderkagen under en tidligere graviditet eller foling, Men det er sandsynligt at det også kan forekomme på andre måder.

 

Ingen mælk fra mor

Hvis man er så heldig at opdage problemet ud fra blodprøver, er det forholdvis let at undgå at føllet bliver sygt og dør. Det skal blot forhindres i at få colestrum fra sin egen mor.

 

Læs i en efterføgende artikel om tilfældet Hannibal - et føl født med NI

 

Billede

 

Trakehner hoppe med føl ( forsidefoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 28-07-2015 kl. 13:29 og sidst rettet den 03-08-2015 kl. 21:43 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
10-09-20 Prisniveau i top på NIS-auktion
29-05-20 Pas på giftige træer og deres afgrøder i år
28-04-20 Hannibal kunne dø af sin mors mælk
27-04-20 Når mors mælk dræber
10-07-19 Føl savnes og frygtes stjålet
30-04-19 Føl overlever på mælk fra amme-ged
16-04-18 Mavesår uhørt udbredt ved fravænning
17-06-17 Føl forsøgt stjålet fra fold
13-04-17 Beretningen om et tvillingeføl: Væk herfra - alt for tidligt
11-04-17 Tegn på at folingen er nær


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider