Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Helgstrand bedste dansker ved NM for seniorer

Kampen om seniorernes individuelle nordiske mesterskab lukkede og slukkede NM i Aalborg med at give publikum et brag af en ridesportsoplevelse. Hundredevis af publikum havde fundet vej til en solbeskinnet stævneplads, hvor det blev den svenske storfavorit Minna Telde, der med sin OL-hest Santana tog det nordiske guld. Bedste dansker blev Andreas Helgstrand med en 4. plads.

 

Fire fantastiske dage med en sand guldregn over de danske ryttere sluttede søndag med et forrygende opgør om det nordiske mesterskab i kür for seniorer.

 

Rytterne havde kvalificeret sig til kürfinalen via lørdagens Grand Prix Special, hvor Minna Telde også sejrede. Den svenske profil bragede også i dag ind på pointtavlen med 78,975 % i küren og blev dermed nordisk mester på hendes OL-hest Santana. Santanta mangler i øvrigt det ene øje, efter at have fået det fjernet som følge af en kompliceret opheling efter en rids på hornhinden.

Trods et ihærdigt forsøg kunne norske Trude K. Hestengen og hesten Tobajo Pik Disney ikke hamle op med den svenske guldekvipage, men gjorde i stedet krav på sølvet med en score på 75,77 %.

 

Man kunne høre et halmstrå falde til jorden, da Andreas Helgstrand og den store smukke skimlede 10-årige hoppe Tørveslettens Stamina entrede arenaen som tredjesidste ekvipage og leverede et super kürprogram med enkelte fejl til 73,82 %. Dermed var bronzemedaljen sikret for en kort stund, men den efterfølgende ekvipage, svenske Jennie Larsson og Zircon Spring Flower, ville det anderledes og sikrede sig bronzemedaljen med 75,075 %.

 

De øvrige danske ryttere til start placerede sig således:
Nr. 7: Allan Skov / Volstrupgaards Cassiopeia / 69,65 %
Nr. 9: Charlotte Heering / Joker Selection / 69,17 %
Nr. 11: Lena Leschly Aamand / Gørklintgaards Fanero / 68,90 %
Nr. 12: Helene Melsen / Aston Martin / 66,87 %
Nr. 13: Nikolai Kowalski / Gevelts Donna Tella / 66,65 %

 

Kilde: DRF

 

Billede

Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina (JP-Photo)

 


Tilføjet d. 29-06-2015 kl. 09:44 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider