Overvejer du at få taget prøver at dit hø, for at få en ide om hvor meget det bidrager til i dit hestehold med energi og næringsstoffer, så er der flere forhold du skal være opmærksom på, når du udtager prøven, for at få en så repræsentativ prøve som muligt.
Prøveudtagning
Prøveudtagningen er afgørende for resultatet af din hø-analyse! Det gælder om at få udtaget en prøve, der er så repræsentativ som overhovedet muligt. Selvom høet kommer fra samme mark, vil der være variationer. Derfor gælder det om at få udtaget prøven på en sådan måde, at man kommer så tæt på middelværdien for hø-partiet som muligt. Dette gøres ved at tage en del små prøver fra forskellige steder i pariet, og derefter blande disse prøver til én, stor prøve. Prøven putter man i en ICA plastikkasse eller en plasticpose (fryseposer er velegnede), og indsender den til laboratoriet.
Som udgangspunkt skal laboritoriet normelt bruge mellem 2 og 5 liter, men det er bedst at forhøre dig med det konkrete lababoritorie du har valgt at anvende.
Prøveudtagning på marken
Prøveudtagning på marken er den bedste metode. Gå diagonalt en tur henover marken og udtag stikprøver med jævne mellemrum. Vær forsigtig, så de næringsrige blade (især kløver- og lucerneblade) ikke smuldrer væk.
Hvis høet ligger løst i laden, må man gå rundt og udtage prøver fra flere forskellige steder. Forsøg at få udtaget prøverne inde fra partiet og ikke kun fra overfladen. Vær forsigtig m.h.t. bladspild.
Er høet presset i baller, skal du tage prøver fra flere forskellige baller i partiet. Ballerne skal åbnes og prøverne udtages fra ballens indvendige del.
Brug altid kun rene poser til prøveudtagning!
Hvordan analyseres din prøve ?
På laboratoriet findeles høprøven. En del af prøven tørres ved 130 grader for at fastslå tørstofindholdet/tørstofprocenten i høet - et mål for hvor meget vand prøven indeholder.
Energi- og proteinindholdet analyseres med en NIR-analyse. NIR står for Nær Infrarød Refleksion.
En lille prøve belyses og absorbansen (prøvens lysoptageligheds-formåen) måles. Analyseinstrumenterne kalibreres ved hjælp af de klassiske metoder; VOS (Vomvæskeopløselige Organiske Substanser) for indholdet af energi, og Kjeltec (Kjeldahl metoden) for indholdet af protein.
Mineralerne; Calcium (Ca), Fosfor (P), Magnesium (Mg) og Kalium (K) analyseres ved at en prøve opløses i 50 % saltpetersyre (HNO3) og brændes over en Argon (Ar) flamme. Temperaturen kommer op på 10.000 grader og prøven sønderfalder i atomer. Vægelængden på det lys, som bruges ved forbrændingen, aflæses - og efter beregninger findes indholdet af de forskellige mineraler. Metoden kaldes ICAP (Induktiv Control Argon Plasma).
Kan man altid være sikker?
Du kan aldrig være sikker på at dit hø indeholder præcis de næringsstoffer som din foderstofprøve indikerer. Men den er det tætteste på du kommer. Årsagen hertil er, at jordbundsforhold m.v. ofte varierer så meget fra mark til mark, og sågar indenfor den samme mark, at der kan være stor forsskel på græsset de steder hvor du udtager prøverve. Derfor er det også så vigtigt at udtage forskellige steder fra - der er så at sige tale om en gennemsnitsbetragtning. Du kan heller ikke regne med resultatet fra år til år, da vejrliget, gødning, kalkning m.v. og mangel på samme, naturligvis spiller markant ind på kvaliteten af slutproduktet.
Uden en prøve, har du ingen anelse om hvad næringsindholdet er i dit hø, og det kan være en god investering, hvis det til gengæld betyder at du kan spare på det øvrige foderbudget.
Tørret hø