Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hvorfor varierer næringsindholdet i hø ?

Der hæstes for fuld takter i disse dage, men hvor godt og næringsrigt er høet egentligt? Fakta er, at uden en analyse af grovfoderet, har man reelt ingen ide om, hvor godt hesten bliver dækket ind med næringstoffer fra sit grovfoder. Hør her hvorfor.

 

I en en grovfoderration, kan 5 kg hø kan nemt svare til 15 kg hø, hvis der er stor forskal på kvaliteten. Men hvad påvirker kvaliteten og hvorfor er der så stor forskel på hø?

 

Stor forskel på hø

Hvis man giver en voksen ridehest f.eks. 8 kg hø, så har man - såfremt man ikke har analyseret høet - reelt ingen anelse om, hvorvidt hestens basale proteinbehov er dækket, eller om den kun får en brøkdel af, hvad den egentlig har brug for! Hvordan kan det være?

 

Der er rigtig stor forskel på hø. Ikke bare i grovhed, udseende farve og duft, men hvad der er endnu vigtigere, så er der stor forskel i næringsindholdet. Det er næsten umuligt at vurdere næringsindholdet i høet, som kan variere meget, uden en analyse. Men hvorfor er det lige tilfældet?

 

Mange faktorer spiller ind
De bestanddele, hesten udvinder af hø, forekommer i forskellige mængder og koncentrationer i forskelligt hø. Det hænger direkte sammen med, hvilke gødningsbetingelser og jordbundsforhold, der var til stede, hda græsset voksede.Specifikke eksempler er bl.a.: klima, gødskning, jordbund, planternes udviklingsstadium ved skårlægning, ved tørring og bjærgning, hvor mange gange høet er vendt og håndteret under vejs - samt hvorledes høet lagres og hvor længe.

Hø har et højere energiindhold, jo tidligere et udviklingsstadium græsset befinder sig i, når det skårlægges. Det vil sige, at jo tidligere græsset slås, desto højere energiindhold har det typisk.
Dette kommer af, at jo ældre planterne er, desto flere strukturelle kulhydrater (kulhydrater der giver strået dets finhed/grovhed) indeholder de. Disse er sværere for hesten at nedbryde og udnytte, da fibrene ændrer sig til at være vanskeligt nedbrydelige, og dermed bliver sværere at udvinde energi fra. Derfor gælder det hyppigt at jo grovere og ældre høet er når det slås - f.eks. også hvis et har smidt sine frø inden det høstes - desto mindre energi og næring er der i det.


Proteinindholdet varierer meget
Proteinindholdet i hø varierer meget kraftigt, afhængigt af udviklingsstadium, artsammensætning, gødskning, jordbund m.m. Planters protein findes først og fremmest i enzymer, som "deltager" i vigtige, kemiske processer såsom fotosyntese, som er koncentreret i bladene. Efterhånden som strået udvikles og udgør en stadig større andel af høet, daler proteinindholdet.

Proteinindholdet er altså højest, når græsset slås tidligt - når der er blevet gødet, og jorden er rig på muld. At vælge en græsblanding tilsat lidt kløver kan give hø med et højere proteinindhold. Det er vigtigt at være forsigtig, så kløveren under tørring og bjergning ikke taber bladene, der indeholder mest protein.


Høst - hvornår?
Hvornår græsset skal høstes afgøres oftes af, hvornår man synes balancen imellem græssets grovhed og næringsindhold er passende. Ved hvilken af græssets udviklingsstadier denne balance opnås, afgøres også af, hvilke heste høet skal udfodres til. Heste har forskellige behov, specielt m.h.t. protein og energiindhold.

Generelt gælder det, at energiindholdet i hø varierer fra 7 til 9 MJ / kg. Proteinindholdet kan variere fra 10 til 60 g. ford. råprotein / kg.

 

At vælge det rigtige hø

Som det fremgår, er det meget svært at bedømme høets næringsindhold blot ved at kigge på det. Så har man ikke en foderanalyse, så er man rimeligt overladt til tilfældighederne, når man skal vælge det bedste hø til sin hest. Du kan nemlig ikke blot gå ud fra at grønt velduftende hø nødvendigvis har et højere næringsindhold, end noget der ser langt mindre tiltalende ud. Har du en grovfoderanalyse er det lettere, og husk at det er vigtigt at tildele evt. avlsdyr den bedste kvalitet.

 

 

Billede

 

Ungheste der hviler sig foran deres grovfoderhus

 


Tilføjet d. 06-07-2015 kl. 22:18 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
11-09-19 Så er den gal med høet igen
07-08-15 Hvorledes tolkes en hø-analyse?
21-07-15 Hvordan udtages og analyseres en høprøve?
05-06-14 Snart skal græsset slås


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider