Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

God start på DM-stævnet hos Absolute Horses

Med hele 250 starter fordelt på fire klasser blev der onsdag taget godt og grundigt fat på det store DM-stævne i ridebanespringning hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted ved Kolding. Der hang tunge sorte skyer over banen, men det klarede mere og mere op i dagens løb.

 

Bo Bak Andersen havde bygget nogle baner, der udfordrede på både vendinger og tid. Der ankom i dagens løb en lind strøm af store hestetransportere og almindelige hestetrailere, og hestene rykkede ind i den lange række af teltstalde, der er stillet op.

 

Der var også travlt i sekretariatet, hvor Dorthe Ketterle som erfaren fra andre stævner men ny leder af sekretariatet hos Absolute Horses havde travlt med at få alle tilmeldinger, ændringer og ønsker til at gå op i en højere enhed. Imens blev der stadig arbejdet flittigt med de sidste detaljer omkring faciliteter og udstillinger for at få alt på plads til det store antal tilskuere, der ventes ikke mindst i weekenden, hvor kampen om medaljerne afgøres.

 

Torsdag er der to klasser for heste og den første klasse i ponytour og dagen slutter med kvalifikationen til Jyske Banks DRF-mesterskab for U21.

 

Fredag gælder det bl.a. kvalifikationen til Absolute Horses DRF-mesterskab for U18 og First DM for Senior.

 

Lørdag byder bl.a. på DRF championatskvalifikation for 4, 5 og 6 års heste og U21-finalen, mens U18 og Senior rider finale som afslutning på stævnet søndag.

 

Der opkræves entre fredag, lørdag og søndag - 80 kr. pr. dag eller 200 kr. for et partoutkort.

 

Billede

Christian Schoupå Cornetus i MB1*-klassen, som måtte deles i to afdelinger - der var 108 starter i kampen om at kvalificere sig til en af klasserne lørdag.

Billede

Tribune, VIP-telt og en stribe udstillertelte er på plads om banen. Her er rytterne til onsdagens anden klasse ved at gå bane for at bedømme forhindringer og afstande.

 

Billede

Store lastbiler og teltstalde fylder godt på arealet bag ridehaller og baner.

 

Pressemeddelelse: Absolute Horses





Tilføjet d. 27-05-2015 kl. 23:46 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider