Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

HorseFair – markedsdage hos OptiHorse Osted

Fredag den 29. maj, slår OptiHorse i Osted for første gang dørene op til tre dage med forrygende markedsstemning, en masse spændende aktiviteter og fantastiske tilbud.

 

Hos OptiHorse er de fulde af gode ideer. Nyest på tegnebrættet er et større arrangement som byder alle velkommen, - hesteinteresserede eller ej.
Dette nye spændende tiltag har fået navnet HorseFair og dækker over tre dage med fuld fart, fantastiske markedstilbud og masser af sjov og ballade.


HorseFair
HorseFair er hyggelige dage i familiens tegn, fyldt med en masse forskellige aktiviteter og underholdning for både børn, unge og de lidt ældre. Der er naturligvis gratis entre.

Programmet bliver annonceret på http://www.optihorse.dk samt på OptiHorse' side på Facebook, men her kan vi også løfte sløret for et par af aktiviteterne.
Det vil være muligt at møde forskellige leverandører, der kan give en masse vejledning, hjælp og inspiration. Der vil være konkurrencer med super flotte præmier og i hallen kan man finde et 400m2 stort outlet-marked med stærkt nedsatte priser. I selve butikken, vil der naturligvis også være en masse spændende tilbud.

 

Går man sukkerkold midt i festlighederne, kan man tjekke ind i "baren" hvor OptiHorses medarbejdere sælger lækkerier i form af sodavand, slush ice, slik og meget mere.

 

Masser af sjov & ballade - Den sejeste cowboy

For børn og andre barnlige sjæle er der mulighed for at prøve en rodeotyr og er du konkurrenceminded eller bare supersej cowboy kan der være fede præmier at hente. Den der formår at "tæmme tyren" i længst tid, kan nemlig gå hjem med ikke mindre end en Wintec Isabel Werth-sadel til en værdi af hele 9100,00 kr.

 

Billede

 


For de yngste (børn < 10 år) vil der være en særlig Juniorkonkurrence, hvor præmien et et flot gavekort på 500 kr.

Har man bare drømt om at prøve en rodeotyr og være cowboy eller cowgirl for en dag, så er det naturligvis også muligt at prøve uden at være med i konkurrencen.
- Så hvem er den sejeste rodeorytter?

 

Kim Larsens Tivoli

Skal der hygges med familien, så har OptiHorse lavet aftale med det Danmarkskendte tivoli, Kim Larsens Tivoli. Tivoliet stiller op på pladsen bag butikken og har lovet at medbringe en masse sjov underholdning.
Hos Kim Larsens Tivoli er der blandt andet mulighed for at afprøve heldet i tombolaen, evnerne på skydebanen, og for de mindre er der hoppeborge og karrusel og meget andet. Skulle familien blive sulten undervejs byder Kim Larsens Tivoli også på pølser, fritter og burgere i deres egen pølsevogn. Så det er bare at hanke op i hele familien og møde op med et godt humør.

 

Udsalg og Outletmarked

I butikken vil der være masser af gode tilbud at hente, derudover har OptiHorse, under HorseFairen, indrettet et outletmarked i den store foderhal med masser af gode og spændende tilbud. OptiHorses medarbejdere vil naturligvis være behjælpelige med deres ekspertise. Der vil være mulighed for at købe ind til både outdoortypen, rytteren, hesten, hunden og katten.

I hallen vil der være mindst 30 - 50 % rabat på alle outlet-varer.

Der vil også være yderligere konkurrencer med flotte præmier, læs meget mere om tilbud og konkurrencer på http://www.optihorse.dk eller på Facebook.

 

Tag egen hest med og tilpas sadel eller bid

Fredag d. 29. har OptiHorse arrangeret besøg af sadelekspert Anne-Mette Stilling Bruun fra Scan-Horse. Scan-Horse er den danske distributør af bl.a Wintec og Bates sadler samt bid fra Herman Sprenger.

Bidtilpasning

Det er nu muligt at medbringe sin egen hest og afprøve et eller flere bid fra Herman Sprenger. Det hele vil foregå under kyndige vejledning af OptiHorse' egen bidekspert, Stine Eggert Nielsen.
Der vil være rig mulighed for at opnå større viden om bid, biddets betydning for hestens trivsel og ikke mindst blive klogere hvilke bid der passer til din hest og hvorfor.

Tilmelding er nødvendig, for mere information om tilmelding se http://www.optihorse.dk

 

Billede

 

Billede

Stine Eggert Nielsen


Kigger du efter ny sadel?

Kigger du efter ny sadel, så tag din hest med og prøv, under kyndig vejledning fra Anne-Mette Stilling Bruun, om ikke en sadel fra enten Wintec eller Bates er den helt rigtige for dig og din hest.
Det vil være muligt at afprøve en lang række af sadelmodellerne fra Bates og Wintec, så der skulle være god mulighed for at finde det perfekte match - den helt rigtige sadel, for både hest og rytter.

Køber du ny sadel på dagen, får du tilpasningen med helt gratis (Arbejdsløn + materialer).

 

Sadeltilpasning - få din gamle Wintec eller Bates tilrettet

Har du en Wintec- eller Bates-sadel og er du i tvivl om den ligger korrekt, så er det muligt at tage både hest og sadel med til OptiHorse og få vurderet om de passer sammen.

Anne-Mette Stilling Bruun vil vurdere om sadlen ligger korrekt, og om nødvendigt er det også muligt at få en tilretning på stedet. Vurdering og tilretning er gratis (dog skal man betale for eventuelle forbrugte materialer).

 

Kom og hør mere om bid og sadeltilpasning og få en snak med Anne-Mette Stilling Bruun eller OptiHorses egen Stine Eggert Nielsen.

 

For alle tre arrangementer gælder, at de afholdes fredag d. 29/5 og at tilmelding er nødvendig.
Der er begrænset antal pladser og der kan ikke garanteres plads til alle. Derfor kan tilmelding ikke anses som sikker, før OptiHorse har godkendt den.

Tilmelding til alle arrangementerne, foretages via Webshop - Shop.optihorse.dk under arrangementer.

 

Billede

 

Den interesserede kan finde meget mere information om såvel OptiHorse som Horsefairen på http://www.optihorse.dk. Man kan også følge OptiHorse på Facebook og dermed altid være opdateret på nye tiltag, tilbud, konkurrencer og meget andet.

 

OptiHorse er beliggende på Hovedvejen 233, Osted, Lejre, og har rigtig gode parkeringsforhold - også for trailere.

 

Billede

 


Tilføjet d. 27-05-2015 kl. 11:55 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider