Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Trådhegn - en stresfaktor for heste?

Reagerer heste på forskellige hegn der begrænser deres bevægelsesrum og udgør elektriske trådhegn en mulig stresfaktor. Det satte et forskerhold sig for at undersøge.

 

Ufarlige men ubehagelige stød

De fleste mennesker bryder sig ikke voldsomt om at få et rap over fingrene, hvis de rører et trådhegn og forsøger normalt at undgå at komme i nærkontakt med et strømførende hegn. Men hvorledes forholder det sig egentlig med heste? Forsøger de blot at undgå det, eller kan valget af hegnsmateriale reelt forårsage en stressreaktion hos heste?

 

Udbredt i Danmark

I Danmark anvendes elektriske trådhegn udbredt og yndet for at være en let, enkelt og omkostningseffektiv måde, at holde heste inde på afgrænsede foldarealer. Men påvirker valget af hegnsmateriale egentlig hestenes adfærd og kan elektrisk hegn foranledige stresreaktioner hos hesten i forhold til valget af andre hegnsmaterialer? Dette satte et forskerhold sig til at undersøge.

 

Forskerholdet ville undersøge om elektriske hegn udgør en stressfaktor for heste, sammenlignet med en traditionel indhegning i form af træplanker.

 

Målte stresreaktioner

Forsøget gik ud på at måle mulige stressreaktioner hos 20 forsøgsheste, når de blev udsat for fire forskellige typer af indhegninger ud fra hypotesen om, at det er muligt at elektriske hegn påvirker hestes adfærd og udsætter dem for kronisk stress som bl.a. er med til at reducere den mentale plads hesten oplever indenfor hegnets fysiske afgrænsning.

 

Der blev testet imod to størrelser folde, hvor den mindste fold ikke var meget større end en traditionel hesteboks. Den mindste var 12.25 m2 og den største 36 m2.

 

Forskerne optog hestene på video, for bagefter at gennemgå optagelserne og tjekke for, om hestene gav udtryk for nogen former for adfærd der kunne indikere stress. Dette ville ifølge forskerne identificere om der er forskel på, hvorledes heste oplever elektrisk hegnsmaterialet i forhold til traditionelt plankehegn.

 

Forskel på foldstørrelse og indhegning

Forsøgshestene var i alderen fra 6 til 18 år og tilbragte hver i sær 90 minutter, i hver af de fire indhegninger, der indgik i forsøget. Under forsøget blev hestene hjerteslag og hjerte frekvens målt og der blev taget spytprøver, som senere blev analyseret for stresshormoner.

 

Trådhegn forårsager ikke stress hos heste

Ud fra forsøget og de målte parametre, kunne forskerne umiddelbart ikke identificere nogen indikationer på stressreaktioner blandt forsøgshestene, hverken adfærdsmæssigt eller ud fra blodprøverne.

 

Dog observerede forskerne en adfærdsmæssig - men ikke stressrelateret - forskel i hestenes adfærd. Hestene holdt nemlig større afstand til hegnet, i en afstand på ca. 50 centimeter fra hegnet, når det drejede sig om de folde der var hegnet med elektrisk tråd end de folde der var hegnet med træplanker, Men samme tendens fandt forskerne også, når hestene befandt sig i den lille fold der var hegnet med planker.

 

Forskerteamet selv, havde bemærket, at der synes at være en lidt højere tendens til at hestene generelt udviste mere stressrelateret adfærd, når de befandt sig i de små indhegninger end i større indhegninger, men de kunne ikke spore eller bekræfte denne sammenhæng i de fysiske målinger.

 

Danske implikationer

Os danskere, der hyppigt anvender trådhegn kan derfor ånde lettet op. Vi udsætter tilsyneladende ikke vore heste for forringet velfærd, når vi bruger elektrisk hegn til at holde vore heste inde på folden, hvis vi skal tro på konklusionerne fra dette forskningsstudie.

 

For link til studiets abstakt se her

 

Kilde: Annina Glauser, Dominik Burger, Hendrika Anette van Dorland, Lorenz Gygax, Iris Bachmann, Michelle Howald, Rupert M. Bruckmaie.No increased stress response in horses on small and electrically fenced paddocks DOI: dx.doi.org/10.1016/ j.applanim.2015.03.008

 

Billede

 

Heste indhegnet bag trådhegn (Forsidefoto: Tine Lessèl)

 


Tilføjet d. 15-04-2015 kl. 12:18 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
11-07-14 Cirkushest død efter springtur


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider