Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

World Cup i Beach Polo indtager Den Danske Riviera

Til sommer vil der for første gang i Danmark være mulighed for at opleve polo på dansk sand. Stranden i Hornbæk danner rammen om en tre dages turnering med professionelle polospillere fra hele verden.


Fra d. 23.-25. juli 2015 vil Scandinavian Beach Polo World Cup indtage Den Danske Riviera. Hornbæk lægger sand til begivenheden, der involverer seks professionelle hold med nogle af verdens bedste polospillere fra bl.a. Argentina, England, Kenya, Australien, New Zealand, Norge, Sverige, Danmark og deres heste.

 

The Scandinavian Beach Polo World Cup er en del af en turnering, der spilles i Miami, Ibiza, England og Sild (Tyskland) før den kommer til Danmark.


Eksklusivt gratis event
Selvom polo er en klassisk sport med historiske traditioner, er det nyt i Danmark. Samtidig er beach polo også et nyt format, hvor de mindre baner gør spillet meget dynamisk og seværdigt.

Arrangørerne, Jacob Klingert Jacobsen og Louise Sandberg, er selv danske polospillere og bosat i England, men med en særlig tilknytning til Hornbæk, hvor de har valgt at afholde begivenheden.

 

- For at kunne skabe de helt rigtige autentiske rammer var det oplagt at vælge en af de klassiske badebyer på Den Danske Riviera. Vi holder meget af Hornbæk, men synes at den manglede et frisk pust. Og med en event som denne kan vi - i samarbejde med de mange frivillige, der allerede bakker op om begivenheden - tilføre byen noget eksklusivt ganske gratis, siger Jacob Klingert Jacobsen.


Hornbæk på verdenskortet
The Scandinavian Beach Polo World Cup er sponsoreret af Land Rover, Veuve Cliquot Champagne, Hildon Scandinavia, La Martina og Rossini Caviar og bliver derfor gratis at opleve. Der vil dog være mulighed for at købe billetter til VIP-teltet med frokost og siddepladser. Men for arrangørerne har det været vigtigt, at det bliver et arrangement tilgængeligt for alle interesserede.

 

- Beach polo passer rigtig fint ind i Hornbæks gamle historie. Samtidig er det en meget publikumsvenlig sport, der forhåbentlig trækker mange nysgerrige til. Som det er nu er Ilse Jacobsen nok den eneste, der placerer Hornbæk på verdenskortet. Derfor vil det få rigtig stor betydning for byen med en international begivenhed som World Cup i beach polo, som hornbækkerne i den grad bakker op om, siger formand for Hornbæk Turistforening, Olav Berntsen.

 

Billetter til VIP-teltet kan købes her

 

Selvom sporten er ny i Danmark er polo kendt for at være verdens ældste holdsport. Danmarks første poloklub, Danish Polo Association, blev grundlagt i 2012. Den første internationale poloevent i Danmark var The Copenhagen Polo Open i 2013.

 

The Scandinavian Beach Polo World Cup er organiseret af Jacob Klingert Jacobsen og Louise Sandberg, der også stod bag 2013's Copenhagen Polo Open. Turneringen er blevet til i samarbejde med Helsingør Kommune, Hornbæk Turistforening, Hornbæk Havnefest og VisitNordsjælland.

 


Tilføjet d. 23-03-2015 kl. 08:00 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider