Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Isabella Bach Danmarksmester for children indendørs anno 2015!

I dag blev finalen til DM indendørs i ridebanespringning afholdt på Hillerød Sportsrideklub. I lørdagens kvalifikation var der i alt 11 ekvipager til start. Da en enkel rytter havde to heste til start i kvalifikationen, blev deltagerantallet skåret ned til 10 ekvipager, da hver rytter kun må have en hest med sig i finalen.
Det lykkedes i alt 7 ud af de 11 ekvipager at ride fejlfrit om lørdagen, hvor den ene ekvipage så ikke måtte stille til start i dag. Ud af de resterende 6 ekvipager lykkedes det 5 af dem at ride fejlfrit i dagens finale, og der skulle altså en omspringning til mellem de 5, for at få fordelt medaljerne.
Det skulle vise sig at blive en rigtig spændende omspringning.
Isabella Bach på Windbreaker H var den første i omspringningen, og hun lagde ud med at lægge et ordentligt pres på de resterende ryttere, for hun red en overlegen tur med de mindste vendninger hele vejen rundt. Det resulterede i at de kom i mål i tiden 35.89 sek, og det skulle vise sig at være mere end rigeligt til at tage guldet.
Hos de efterfølgende 3 ryttere var der ingen af dem, det lykkedes at ride fejlfrit. Den hurtigste med 4 fejl blev Emilie Mosegaard Christiansen på Serupgårds Corona, som var så tæt på at have guldet i sin hule hånd, indtil at den sidste bom - en planke på flade holdere - lige smuttede ud over kanten. Hun kom i mål i tiden 33.76 sek, og hvis det ikke havde været for den ærgerlige bom havde det rakt til guldet.
Som sidste rytter i omspringningen var det muligt for Anna Victoria Weilsby på Cliff Young at bestemme fordelingen af medaljerne. Da det ikke var lykkedes nogen af de andre ryttere at ride fejlfrit i omspringningen, valgte hun at tage den sikre tur rundt, og kunne med den fejlfrie runde i tiden 39.37 sek efterfølgende få hængt sølvmedaljen om halsen.

Fjerdepladsen gik til Mathilde Aborg på Contina med 4 fejl i omspringningen i tiden 36.08 og femtepladsen gik til Annestine Kibech Hansen på Trueholm's Qumig, som kom igennem omspringningen med 12 fejl i tiden 45.97 sek.

Se det samlede resultat af DM for children HER.

Billede

Arkivfoto. jp-photo.dk


Tilføjet d. 15-03-2015 kl. 21:51 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
27-01-17 Startlisterne er klar til DM indendørs!
15-03-15 Maria Barnewitz Schou Danmarksmester for kat. 1!
15-03-15 Kat. 2 Danmarksmester anno 2015: Emilie Mosegaard Christiansen
15-03-15 Amanda og Flashy Gold Finch sejrer endnu engang!
13-03-15 DM indendørs for pony og children i Hillerød


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider