Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

At danse med heste

"Gennem hestens naturlige æstetik bevæger virkeligheden sig i baggrunden for en stund"

 

 

Det berømte hesteshow Apassionata gæster i denne weekend Danmark. Showet afholdes i Arena Fyn, og interesserede fra hele landet er mødt talstærkt op. Årets Apassionata-show hedder "Den Gyldne hemmelighed" og omhandler fortælleren Pierre og dennes eventyr i sin unge alder. Pierre guider publikum gennem en fortryllende rejse med magiske billeder, et mystisk museum, og mødet med en smuk ung kvinde.

 

Pierres søgen efter kvinden, symbolet på den sande kærlighed, iscenesættes af smukke heste, dygtige dansere og smuk musik i et æstetisk show, der nok kan bringe følelser frem hos de fleste af tilskuerne.

 

Ti forskellige hesteracer, kunstnere fra flere forskellige nationer, tusindvis af træningstimer og ønsket om at skabe magi er, hvad Apassionata står for, og giver til sit publikum.

Og publikum er med. Fra den lille charmerende miniature til den grandiose shire "Sam" høster de alle bifald.

 

Størst bifald høstede dog de frygtløse trickryttere, med deres vilde og vovede tricks på de galloperende hingste. Appasionatas trickryttere er Europas bedste, og med håndstand, koldbøtter og saltomortaler på, ved siden af og endda under hesten holder de publikum fanget hele vejen igennem.

 

Billede

JP-Photo.dk

 

Et andet spektakulært indslag er Pierre, der i den opadgående sols land møder en familie bestående af syv meget forskellige og meget smukke heste. Hestene er løse og man må som publikum imponeres af, hvordan Pierre styrer de syv på en og samme tid.

 

 

 

 

At styre mange heste på samme tid har også en af trickrytterne helt styr på. Han styrer nemlig seks heste på en gang, stående på de to bagerste i fuld galop. Ikke nok med at styre seks i galop, han formår også at styre fire i fuld galop, over spring vel at mærke.

 

Billede

Jp-Photo.dk

 

 

Også de smukke natsorte frisere er der naturligvis blevet plads til i "Den Gyldne Hemmelighed". De smukke sorte heste gjorde sig, som sædvanlig kan man fristes til at sige, smukt i den dunkle arena.

 

Billede

Jp-photo.dk

 

Apassionata har ry for at være Europas bedste hesteshow. Dette års show er ingen undtagelse, og bekræfter blot deres gode rygte.

 

Hestene er kendt med rutinen, de er vant til klapsalver og larm. De yder deres bedste på trods af evigt omskiftelige stalde, timelange transporter ugentligt og masser af træning imellem forestillingerne. De lever et liv i rampelys, og dette kræver naturligvis at rytterne og artisterne finder de helt rette heste.

De heste der er i showet i år er dygtige, de tackler støj, løbende børn, høj musik og holografiske bagtæpper med en selvfølge der kun kommer af års træning. Men trods megen træning og et omskifteligt liv virker de hverken slukkede, alt for scenevante eller udbrændte.

 

Billede

Jp-Photo.dk

 

De bærer sig med en styrke og en villighed i arbejdet der viser, at også hestene nyder at være en del af denne verden.

Publikum er heller ikke i tvivl om, at det er fyrige racer der med i showet, og det er helt befriende at se, at ekvipagerne laver små taktfejl, kommer en smule ud af synkroniseringen og at hestene svarer lidt igen af og til. Det er jo levende dyr, og ikke maskiner der her arbejdes med.

 

Teamet bag Apassionata fortjener endnu en gang en stående klapsalve for deres enorme arbejde. Det var en fornøjelse at se resultatet af alle anstrengelserne. En fornøjelse hele publikummet så ud til at dele.

 


Tilføjet d. 28-02-2015 kl. 22:00 af i kategorien Arrangementer.





Seneste relaterede nyheder
21-02-19 HN udlodder billetter til APASSIONATA
08-02-19 APASSIONATA til København i februar
17-10-16 Apassionata er tilbage
16-10-14 Stærk 5 års gruppe viser teknisk snilde
15-10-14 Valegro og Hønnerups Driver i smuk duet til JBK.
06-06-14 Apassionata vender tilbage til Fyn i 2015!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider