I går var omkring 300 mennesker mødt op til det spændende arrangement på Hillerød Sportsrideklub (HIS), for at være en del af debatten om hvordan vi bedst får danskere til at vælge at ride de danske heste og i samme åndedrag forbedre springhesteavlen.
HIS var venligst stillet til rådighed af Ulrich Gaarslev og arrangementet var iværksat af Mikala Bagge, René Holstein samt Lotte og David Holm. Tribunen i den store hal var fyldt, da arrangementet startede lidt over kl. 19.
Det hele startede med, at der blev afholdt 1 minuts stilhed til ære for Jette Fogh. Jette Fogh gik desværre bort i sidste uge og var bl.a. dybt interesseret i avl.
Dernæst blev ekspertpanelet introduceret, hvor de også hver kom med lidt input til debatten.
Ekspertpanelet var bestående af Lars Nørgaard Petersen, som er den danske landstræner for seniorrytterne. Lars har den baggrund, at han selv i mange år har redet store internationale stævner.
Kenneth Ernst var også med. Kenneth er en meget brugt stildommer, hvor han bl.a. dømmer Dansk Rideforbunds Championater for 4- 5- og 6 års, hvor han også var med til at dømme finalen til JBK i 2014. Kenneth er også far til den talentfulde ungrytter Camilla Ernst.
Kenneths første input var, at det største problem var, at der slet ikke er nok gode heste i Danmark.
Den sidste tredjedel af ekspertpanelet var Henning Jensen, som er kendt fra sit virke som hingsteholder samt avler af rigtig mange gode heste fra Volstrup Stutteri.
Henning kom med det input, at de udenlandske avlsforbund er rigtig gode til at markedsføre deres heste ift. hvad DV er. Samtidig skal man huske, at rytterne ikke kan undvære avlerne - men det går lige så meget den anden vej!
Så synes Henning også, at det er et problem at avlerne aldrig er med ude til stævnerne, og spørger retorisk, hvordan avlerne rent faktisk kan komme videre med deres avl, når de aldrig er med til stævnerne? Hvis man kigger til udlandet, så er der mange flere avlere som sidder tætpakket på tribunerne til de forskellige stævner.
Aftenens store spørgsmål var: Hvad skal der til for, at danske ryttere vælger danske heste fremfor udenlandske heste?
Her var publikum en stor medspiller, så de relevante spørgsmål kunne komme på bordet og forskellige meninger kunne blive luftet, og som måske kunne danne grundlag for fremtidige ændringer.
Det første der kom ude fra publikumsrækkerne var nærmere en opfordring til DV end et egentligt spørgsmål. Gør det bedre at være springavler i DV blev der sagt. Sørg for at der er noget ved at være en del af springhesteprogrammet, og fra ekspertpanelets side blev der i den forbindelse nævnt, at der skal skeles mere til afstamningen i springhesteprogrammet. At der simpelthen er heste med, som bestod mere af dressurafstamning end springafstamning.
Så blev der også foreslået en paraplyorganisation mellem DV og Dansk Ride Forbund (DRF), så der kunne komme et bedre samarbejde mellem DV og DRF. Selvfølgelig skal der skeles til, at det ikke bare bliver en stor økonomisk byrde for enten avlere eller ryttere eller begge parter, men hvis det var en opgave som kunne løftes i fællesskab, var det måske noget der var værd at kigge på.
Så kom man naturligvis også ind på, om de heste vi avler på DK, er de gode nok? Bruger vi for dårlige hoppestammer og er hingstene for dårlige? I den forbindelse kom Henning ind på, at han mente det var en falliterklæring, at DV hjælper med hingstevalget til de enkelte hopper. Han mente simpelthen, at DV skulle være sit ansvar bevidst og kigge mere på, hvilke hopper der blev bedækket. Denne holdning gav klapsalver fra publikumsrækkerne.
Der var flere gange blevet nævnt, som langt de fleste ved, at man ikke tjener penge på at avle sportsheste. Men i stedet skulle avlerne tænke over, om de ikke skulle gøre det mere for oplevelserne? I den forbindelse stille deres heste til rådighed hos nogle ryttere, og så nyde de oplevelser, som det er når man ser sine afkom klare sig godt på stævnebanerne. Det er hermed en opfordring givet videre til avlerne i det danske land! Der var specielt en yngre rytter, som nævnte at hun rigtigt godt kunne tænke sig et samarbejde med en avler, da hun ikke havde råd til at købe sig den gode hest, og der er formentlig mange flere af den slags ude i det danske land.
Lars Bo Weilsby var blandt publikum, og han kom med sit input med de danske vs. de udenlandske heste. Hans oplevelse var, at kvaliteten generelt havde været højere hos de udenlandske heste frem for de danske heste. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er alle danske heste skåret over en kam er dårligere, men hans generelle oplevelse var at de udenlandske havde været bedre.
Så mente han også, at avlshopperne herhjemme er for dårlige, og hvis man har en god hoppe, får man som regel også et godt produkt.
DRF har gjort et rigtigt godt forsøg på at få stilspringninger til at være en del af hverdagen til de danske stævner. Der har været en del modstand fra rytterne, men som alt andet er al begyndelse svær. Henning fra ekspertpanelet mente, at vi mangler stilspringninger. De skal være der til hvert eneste stævne.
Undertegnede mener også, at stilspringninger skal og bør vinde meget mere indpas herhjemme, så rytterne lærer at ride endnu mere korrekt, og at det især er noget der bør være en del af de lavere niveauer. Som der bl.a. blev nævnt fra de deltagende ryttere, så er det et langsigtet - meget langsigtet - projekt at uddanne en hest til international Grand Prix. Det samme gælder med at blive god til at ride - det er noget der tager tid.
Så kom Volstrup ind på, at der ikke er mange der bruger den samme hingst to gange i Danmark. Når så endelig afkommet viser sig at være godt, hvilket jo hurtigt tager 5-6-7 år at finde ud af, så er hingsten ikke længere til rådighed.
Han kom også ind på, at pengene til hingstene er mindre vigtige. Det er ikke om hingsten har kostet 10- eller 20.000 som er det, der vælter læsset i det lange løb. Har man hesten til den er 3-4 år eller længere, så er den forskel i prisen på hingsten så lille i forhold til det samlede budget, at det ikke burde være det, der er afgørende. Det kan man så kalde en opfordring til de danske DV avlere - prøv at kigge lidt mindre på prisen til hingsten, hvis du mener den hingst er den rigtige. I sidste ende kan det også være, at afkommet bliver nemmere at afsætte, hvis man bruger den dyrere hingst.
René Holstein kom ind på, at man i DV vægter typen højere end kapaciteten, og at det er en fejl! I den forbindelse nævnte Henning, at der reelt kun sidder en med ekspertise inden for springningen, når hestene skal kåres, og at resten reelt er dressurmennesker. I dressuren er der som en del af deres sport mere fokus på fx typen. Så det ville være godt, hvis der kom folk med mere ekspertise inden for springningen, som står for kåringen af springehstene. Det er vigtigt for en springhest, at den bliver bedømt rigtigt til kåringerne - og det gælder både hingste- og hoppekåringer, om end at Henning kun nævnte hingstekåringen.
Per Springborg sad også med på sidelinjen. Han synes, at der var nogen som havde nogle forventninger, som endnu ikke kan indfries. Der er startet en rejse da springhesteprogrammet blev lavet, men det er endnu ikke mere end et par (heste)generationer gammel. Han mente, at vi nu skulle tage og følge op på den rejse og få avlen i den rigtige retning derfra. DRF og DV skal også arbejde bedre sammen. Vi er på rette vej, men det tager tid og der skal tålmodighed til.
Per tog det til sig, at der var ønske om en separat avlsledelse for springhestene, og det ville han gå videre med.
Michael Ladegaard kom med det sidste ord inden fremvisningen af de deltagende ekvipager. Han kom ind på, at rådgivningen slet ikke findes indefor springhesteavlen. Hvis der skal laves gode springheste, så skal der være nogen i DV som tager hånd om dem, som laver springhestene. Hvis I vil have at vi fortsætter, så skal I tage hånd om os.
En opsummering af de ting, som ud fra arrangementet gerne måtte gøres bedre er især, at DV gerne må tage bedre hånd om både de springavlere der er der, men især også de nye avlere.
Måske skal der overvejes en paraplyorganisation, så DV og DRF kan få et bedre og mere målrettet samarbejde.
DV kunne hjælpe til, at der bliver skelet mere til brugen af de udenlandske hingste eller måske hjælpe til, at der kom mere udenlandsk blod til Danmark.
Samt der måske skal rådgives mere til, om det er den rigtige hoppe, man ønsker at ifole, mere end om man finder en god hingst til hoppen, så vi i sidste ende kan få flere gode hoppestammer herhjemme.
Samt ikke mindst at avlerne måske skal prøve at finde sig nogle ryttere, som de kan stable et samarbejde på benene med, som i sidste ende gerne skulle være gavnligt for både rytteren men også avleren.
Det er hermed en opfordring givet videre til de respektive personer.
Fortsættelse følger i debatten om fremtidens springhest - del 2.
Fra torsdagens arrangement. Foto privat