Er objektive metoder til diagnosticering af lavgradige haltheder hos heste bedre en gammeldags subjektive metoder?
Nye teknologier til hjælp for diagnosticering af haltheder kommer til, og der findes i dag allerede enkelte objektive teknikker, der kan anvendes til at identificere lavgradige haltheder. Men er de reelt bedre når det kommer til stykket, end den gammeldags subjektive kliniske metode?
Forskellige diagnoser på samme problem
Står man med en tilsyneladende halt hest, tages dyrlægen som oftest med på råd med det samme. Men de fleste hesteejere ved, at det kan blive en lang og sej proces, at få identificeret hvorfor hesten reelt er halt, og mange hesteejere har oplevet, at dyrlæger stillet over for det samme problem, ofte vurderer situationen meget forskellig. Det stiller den enkelte hesteejer meget vanskelig situation. Men de nye mere objektive teknikker der efterhånden udvikles, udgør de reelt et bedre alternativ til den gammeldags subjektive diagnosticering? Det har et amerikansk forskningsstudie set nærmere på.
Subjektive diagnoser
Halthedsdiagnoser kan for den enkelte hesteejer fremstå at være noget subjektiv, afhængig af hvilken dyrlæge der stiller diagnosen og foreslår undersøgelse og behandling. Det forekommer især ved undersøgelser af heste med milde grader af haltheder, at dyrlæger kan være uenige om diagnosen. Hvor den ene dyrlæge ser en sund hest, kan en anden se en utaktet eller halt hest. For at imødekomme dette dilemma, har dyrlæger og forskere forsøgt at udvikle mere objektive metoder ti diagnosticering, så som trykplader og bevægelses sensorer. Men hvilke metoder er bedst: de subjektive metoder eller de mere tekniske hjælpemidler?
Forskning der sammenligner objektive og subjektive metoder
På den årlige konference for amerikanske hestedyrlæger - 2014 American Association of Equine Practitioners Convention, der blev afholdt 6-10. december I Salt Lake City, I staten Utah, fremlagde Josh R Donnel, DVM, et studie, hvor man havde sammenlignet anvendelsen af trykplader med bevægelsessensorer (det såkaldte ISS system) og to forskellige former for fysisk subjektiv diagnosticering. Forsøgene blev gennemført både med blindtest og uden blindtest.
Trykplader og bevægelsessensorer
En trykplade måler hvorledes hesten belaster sit ben idet den træder på den statisk placerede plade på jorden. En hest vil typisk træder mindre igennem på et ben der er halt, end et raskt ben. Trykpladen har sin begrænsning I og med den kun måler et enkelt skridt eller nedslag. ISS systemet kan derimod opfange asymmetri af hoved og hals position, hofte og ben, mens hesten traver. Fordelen ved dette udstyr er, at det kan anvendes på ethvert underlag i alle omgivelser og terræn, og samtidig kan opfange alle skridt i forlængelse af hinanden.
Forsøget
I studiet indgik 16 heste, som blev evalueret for deres overordnede sundhed, før der operativt blev fjernet et lille stykke brusk i knæleddet. Denne metode har vist sig at være valid for at kunne forårsage haltheder hos heste der bliver anvendt til forskningsforsøg. Herefter scorede forskerne hestene både som blindtest og uden for haltheder på dag 15, dag 42 og dag 72 efter indgrebet.
I den ikke blindede subjektive evaluering, anvendte en af veterinærerne hænderne til at foretage en fysisk palpering ved at føle efter på hestens muskelsætning og skellet. I blindtesten så fire erfarne dyrlæger videoer og dannede konsensus meninger om, hvorvidt de pågældende heste var halte, men ingen af dem foretog en egentlig fysisk undersøgelse.
Dyrlægernes vurderinger
Dyrlægerne konkluderede følgende:
På dag 15:
- Den subjektive metode identificerede de halte ben I 87 % af tilfældene, mens diagnosen i blindtesten kun var rigtig for 38 %.
- Ved brug af trykpladen blev 63 % af tilfældene identificeret og med ISS metoden 50 % af tilfældene
På dag 71:
- 50 % af de subjektive evalueringer identificerede halthederne hos hestene.
- ISS metoden identificerede 80 % af tilfældene, mens trykpladerne kun identificerede 30 % af tilfældene
Forsøgets konklusioner
Donnell fremsagde, at studiets afslørede nogle interessante pointer. Frem for alt, kunne samtlige metoder identificere haltheder på 15. dagen, uanset om det var udført som en blindtest eller ej, I højere grad end ISS analysen. Ikke overraskende havde samtlige metoder lettere ved at identificere halthederne, når den var mere udtalte.
Der var imidlertid meget stor forskel på resultaterne når analysen blev udført som uden blindtest (83 %) eller med blindtest (38 %) på 15. dagen. Ifølge Donnell, viser det at kliniske undersøgelser er vigtige når milde haltheder skal identificeres.
Selvom ISS metoden kunne identificere haltheder mere sikkert end trykpladen viser det, at de objektive metoder bliver bedre og bedre, og ifølge Donnell, gør veterinærerne generelt et godt stykke arbejde, når de identificerer milde tilfælde af haltheder, som de reelt udfører lige så godt eller bedre end de objektive metoder i dag reelt er i stand til.
Dyrlægens erfaring spiller ind
En faktor der naturligvis spiller en stor rolle i denne henseender er dyrlægens erfaring, som studiet ikke har forholdt sig til. Da det er små nuancer der spiller ind og er afgørende for om hesten vurderes halt eller rengående, er det ikke utænkeligt, at der er endog meget stor forskel på det erfarne og uerfarne øje, når det drejer sig om dyrlægers individuelle evne til at sondre mellem en rengående eller en halt hest.
Tydelig halt hest, som ikke er vanskelig at diagnostisere