Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sjældent spændende senior mesterskab på Vilhelmsborg!   Reportage

Dagens mesterskab var af sjældent spændende kaliber!
Der var lavet en svær bane til dagens finale for seniors her på Vilhelmsborg. Efter de første ryttere strammede de tiden, hvilket var med til at øge sværhedsgraden.
Klassens første rytter som var fejlfri på forhindringerne var Kirstin Skjoldshøj på Rebbølgårds Chanel e. Chico's Boy/Diamond. Hun var den 5. rytter på banen, da rytteren før hende ikke kom til start. Da hun medtog 8 fejl fra gårsdagens tur og sluttede med en enkel tidsfejl i dag og fik i alt på 9 fejl efter de to dage.

Det var simpelthen så tæt på at Linnea Ericsson-Carey red fejlfrit i dag på Thornhill kate e. Courage II - men på den aller sidste, som var udspringet af dobbeltspringet nr. 12b, der faldt der en bom, og man hørte sukket fra publikum, da Linnea var så tæt på en fejlfri runde. Men super flot runde af den dejlige lille hest, som smyger sig let hen over bommene, og hun sluttede sammenlagt med 8 fejl efter de to runder.

Klassens første helt fejlfrie var den næste rytter Rikke Haastrup Kristensen på Qualico du Bobois e. Burggraaf/Cook du Midour, hvor hun red næsten 1½ sekund indenfor tiden.
3 ryttere senere, lige indenfor tiden, red Christian Schou på Cabanus e. Cartoon/Baloubet du Rouet en flot runde med 4 fejl, og var nu foreløbigt på en delt 1. plads med Rikke.

Den næste det lykkedes at ride en runde med kun 4 fejl var Christian Petersen på Quecia Alfarvad Z e. Quinar/Centauer Z - men da han havde 0 fejl med sig fra dagen før, blev det til samlet 4 fejl og pt. en foreløbig 1. plads sammen med Christian og Rikke.

Det var så tæt på for Rikke Thingholm at ride fejlfrit på den velspringende Le Mans e. Lambrusco Ask/Schwedengruss - men om det var nerverne der spillede Rikke et puds ned mod den sidste dobbeltkombination, når man nu havde hele resten af banen fejlfrit er uvist, men det ville være meget forståeligt - og nu var en omspringning sikret til minimum bronzemedaljen.

Maja Juhl Sørensen red en som næstsidste rytter en helt super tur på Gammelbys Chatel e. Quebec/Corlando, men sluttede med 16 fejl som absolut ikke var fortjent. De 12 af dem kom på turen ned igennem trekombinationen og den sidste på indspringet i dobbeltspringet. Hun sluttede med de 16 fejl, da hun red fejlfrit og var nr. 2 i gårsdagens første afdeling.

Der var helt stille i hallen da Andreas Schou som sidste rytter skulle til at starte sin tur - med undtagelse af hans søn, som stod på sidelinjen og heppede (eller også blev han bare glad for at se sin far, det vil jeg lade stå hen i det uvisse). Han fik desværre bagkanten på tripelbarren, men holdt sig på de 4 fejl og så skulle top 5 afgøres mellem Andreas, Christian og Christian samt Rikke og Rikke.

Den første i omspringningen var Rikke Haastrup Kristensen på Qualico du Bobois. Hun red en sikker men ikke specielt hurtig nulrunde i tiden 44.87 sek, så om det ville være nok til en medalje måtte de næste 3 ryttere afgøre. Den næste der skulle ride var Christian Schou på Cabanus. Han lagde fra start af ud i et højere tempo, men det kom til at koste på de to sidste forhindringer, hvor der faldt en bom på dem begge. Men tiden var en del hurtigere end Rikke og var i tiden 41.65 sek, men desværre ikke nok til at vinde dette års mesterskab.
Christian Petersen lagde ud i et rigtigt godt tempo, red uden om til det andet spring hvor de andre var gået indenom. Men det gjorde at han kunne holde tempoet meget bedre, og hele vejen til den sidste var han hurtigst. Men han bukkede under for publikums pres, da de piftede og hujede af ham for at han skulle komme hurltigere ned over den sidste - og hesten nåede ikke ud over bagkanten.
Rikke Thingholm sikrede sig en medalje ved at ride en sikker fejlfri omspringninger uden satsninger.
Nu var det op til Andreas Schou at placere medaljerne.

Og Andreas Schou gjorde det! Han gjorde hvad det ikke helt lykkedes ham i hovedspringningen - at holde hovedet helt koldt og ride fejlfrit og her under presset med også at skulle ride den hurtigste tid!

Så placeringen af dette års indendørs danmarksmesterskab blev som følger:

Guldmedaljen:
Andreas Schou på Allstar

Sølvmedaljen:
Rikke Haastrup Kristensen på Qualico du Bobois

Bronzemedaljen:
Rikke Thingholm på Le Mans

4. pladsen Christian Petersen på Quecia Alfarvad Z
5. pladsen Christian Schou på Cabanus
6. pladsen Søren Møller Nielsen på Laramy Ask
7. pladsen Linnea Ericsson-Carey på Thornhill Kate
8. pladsen Kirstin Skjoldshøj på Rebbølsgårds Chanel

Se hele den samlede stilling HER.

Se resultatet for dagens afdeling for sig selv HER.

Billede

Dagens vinder Andreas Schou på Allstar foto: jp-photo

 


Tilføjet d. 31-01-2015 kl. 22:12 af i kategorien Ridesport.
Tags: DM og Vilhelmsborg..





Seneste relaterede nyheder
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
17-06-20 DM i distance afvikles i 2020 i national klasse
15-05-20 DM i springning udskudt
22-02-20 Oplev igen de bedste beslagsmede dyste i Herning
29-08-19 DM gik til en sikker Alexander Yde Helgstrand
27-08-19 Celine Silfen ny danmarksmester
16-07-19 Få styr på FEI-regler inden CSI og DM
11-06-19 Solid publikum opbakning til DM
11-06-19 Daniel Bachmann Andersen vinder DM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider