De mange diskussioner om hvorvidt en hest har behov for både kernefoder og grovfoder, kan faktisk gøres ret ukompliceret. Hør her hvordan
Kerne - hestens spinat
Hvis grovfoder repræsenterer næringskilden for vedligehold af hesten, så repræsenterer kernefoder den turbo-ladning, der giver øget energi og styrke til ekstra strabadser og for at kunne opfylde de krav vi stiller til dem, som moderne sportsheste. Det er lidt som når tegneseriefiguren Skipper Skræk tager sin ekstra portion spinat, for at få ekstra kræfter og overskud til at yde en ekstraordinær indsats.
Næring til vedligehold
Hvad ligger der så i begrebet vedligehold'? Jo, det er, når hesten er dækket ind, så dens basale behov er opfyldt, således at kroppen er forsynet til at kunne udføre de almene funktioner og aktiviteter, som en hest naturligt vil foretage sig dvs. at græsse, sove, vandre rundt fra græsgange til græsgange, socialisere med andre heste og regulære kroppens temperatur, uden at kroppen nedbrydes derved.
Næring til præstation
Til sammenligning svarer kernefoderet som nævnt til Skipper Skræks indtag af spinat. Kernefoderet turbo-charger, kroppen med højere koncentrationer af energi i form af let omsættelige kulhydrater og stivelse, så hesten kan yde det ekstra arbejde vi forlanger af den.
To ekstremer af præstation
Det siger sig selv, at mængden af energi som hesten vil have behov for stiger proportionalt med, hvor hurtigt, hvor langt og hvor meget arbejde der kræves af den.
På det laveste niveau er hesten ude af arbejde, eller arbejder nogle få timer om ugen i langsomt tempo. Det kan måske overraske mange, at de fleste fritidsheste, faktisk falder ind under denne kategori. Det betyder reelt at mange fritidsheste i let arbejde, udelukkende vil kunne klare sig på grovfoder.
I den modsatte ende af skalaen findes væddeløbsheste og distanceheste, som typisk arbejder hårdere end alle andre heste, måske bortset fra visse arbejdsheste i tredje verdens lande.
Væddeløbshestene ligger i denne kategori, fordi de arbejder på toppræstationsniveau konditionsmæssigt og styrkemæssigt, på tidspunkter, hvor kroppen fortsat er fysisk umoden, og
da væddeløbsheste ofte starter deres karriere meget tidligt. Tilsvarende er det hårdt for kroppen, at yde top præstation over lang tid og store distancer, under ekstreme varme tilstande og på svært underlag, hvor kroppens depoter af næringsstoffer bliver tømt, og kroppen derfor kommer ekstremt under pres, som det ses hos top præsterende distanceheste i f.eks. de arabiske ørkenløb.
Hvad kræves der af sportshesten?
Et eller andet sted imellem disse to ekstremer af præstationsydelse, finder vi den hyppigt konkurrerende sportshest, der er i medium til hård daglig træning. Det kan være Grand Prix springhesten, M eller S dressurhesten, den konkurrerende westernhest eller polo-ponyen, der trænes mere eller mindre intensivt igennem flertallet af gens dage og konkurrerer en del weekender. Disse hestes behov for næringsstoffer, kan sandsynligvis ikke dækkes fuldt ud, af græsning eller hø alene, men afhænger igen af den respektive sportsdiciplins intensitets niveau og varighed.
Miljøfaktorer
Det arbejde der kræves af hesten, er ikke det eneste der kan forøge en hests behov for energi udover vedligehold. Det fysiske miljø, f.eks. ekstrem varme, kulde eller fugtighed, hestens generelle sundhed og dens generelle niveau af udmattelse, træningsniveau eller omvendt behov for restitution, spiller deres roller i det samlede billede af hestens energibehov.
Individuel forbrænding
For at komplicere billedet yderligere, er der også individuelle forskelle på, hvor godt den enkelte hest udnytter sine næringsstoffer, selvom samtlige øvrige faktorer er ens (alt andet lige).
Vi kender alle til de heste, der næsten kan leve på en sten, ligesom der er heste, der næsten uanset hvad vi tilbyder dem at spise og i næsten ubegrænsede mængder, fortsat har vanskeligt ved at holde huld. Her spiller genetikken ind, og både typen af hest, dens temperament og alder, har en indvirkning på hestens samlede forbrug af energi og næringsstoffer.
Drægtighed og laktation, og vækst hos føl og ungheste, kræver også store mængder energi. Selv en hests størrelse kan have indvirkning. Studier har nemlig indikeret at energibehovet i hvile, er proportionalt med hestens kropsvægt, ligesom overvægtige mennesker ofte har et større energiforbrug i hvile end normal vægtige - simpelthen fordi kroppen er større og derfor kræver mere energi - så i teorien er energibehovet hos en 250 kg tung pony det halve af en hest på 500 kg.
Sum og sumarum
Hvad kan man så konkludere fra ovenstående?
Start basalt og enkelt. Forsyn din hest med rigeligt med en god kvalitet grovfoder - gerne ad libitum. Er det ikke nok til at holde den ved fornuftig huld og energi, så suppler op med kerne og ved evt. meget stort energibehov eller heste der bliver 'varme' af havren, så giv olie i foderet. Olie, er ren energi, som ikke indeholder de meget omdiskuterede kulhydrater. Hvis du følger disse principper, kan det ikke gå helt galt.
God fornøjelse!
Trakehnerhopper på fold med masser af wrap (forsidefoto: Tine Lessèl)