Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tølt in Harmony    Fagligt

Interesssen for den nye stævnedisciplin "Tølt in Harmony" vinder hastigt frem blandt de islandske stævneryttere og stævnearrangører rundt om i Danmark.

Interessen er så overvældende at der er indledt samarbejde med FEIF om at få stævnedisciplinen gjort international.

Der er brug for både TiH-dommere og TiH-instruktører til alle 3 niveauer indenfor disciplinen og derfor inviterer Dansk Islandshesteforening til seminar om stævnedisciplinen den 28. feb og 1. marts på Teknisk Skole i Roskilde i deres store flotte ridehus. Invitationen gælder for både sports- og gædingadommere, instruktører, B-instruktører samt ryttere og andre med interesse for Tølt in Harmony. Dog har dommere og instruktører førsteret, da de har mulighed for eksamination i TiH som dommer og instruktør.

 

Seminariet vil være både teoretisk og praktisk orienteret. Emnerne til seminariet er:

Historien bag TiH, gennemgang og brug af skala, dommernes retningslinier og bedømmelse, banens udformning, instruktørernes rolle i forbindelse med TiH m.m.

 

Trausti Thor Gudmundsson (TiH- og sportsdommer og instruktør) og Lena Lennartson (TiH- og FEIF dommer) er instruktører til seminariet.


Seminariet giver en enestående mulighed for diskussion og læring på tværs af faggrupperne, da TiH er under stadig udvikling.
Det vil være muligt at have hest med, dog i begrænset antal. Der skal bruges ekvipager på alle tre niveauer. Henvend jer venligst til koordinator Cristina Larsen 29276290, hvis du ønsker at medbringe hest.

 

Tilmelding lukker den 10. feb. 2015 - link til tilmelding: www.sporti.dk/event/ activity.php?id=2803&view=info

 

Foto: DI Logo

 


Tilføjet d. 13-01-2015 kl. 23:13 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: Ingen titel af Pennymus

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider