Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Grovfodersystemer tjener sig hurtigt ind

Fodersystemer til grovfoder, er en rigtig god ide, hvis du vil spare på grovfoderbudgettet, og det vil hurtigt tjene sig selv ind, afslører en ny amerikansk undersøgelse.

 

Grovfoder på foldene

Hvis du er blandt de ansvarlige hesteejere, der i vinterhalvåret, hvor markerne ligger triste hen, fodrer hestene med grovfoder på folden, så er der rigtig mange penge at spare, hvis du benytter et fodersystem til grovfoderet i stedet for at udlægge grovfoderet på jorden. Faktisk har et grovfoderstativ hurtigt tjent sig ind, når man betragter reduktionen i foderspild, i forhold til etableringsomkostningerne, til trods for at mange færdigkøbte fodersystemer typisk koster mange tusinde kroner at anskaffe.

 

Systemerne effektivitet

En amerikansk undersøgelse har set på, hvor effektive systemer til udfodring af grovfoder, er i forhold til blot at lægge grovfoderet på jorden. Resultatet viste - måske ikke overraskende - at det reducerede spildet ganske betragteligt - faktisk så meget, at grovfodersystemet kunne tjene sig selv ind på blot et år. Det er naturligvis vanskeligt umiddelbart at sammenligne med danske tal, og vil både afhænge af den generelle pris på grovfoder, og på de mængder foder, der er tale om, samt anskaffelsessummen på det system man indkøber til udfodring af grovfoderet. Alligevel er det at forvente, at der på sigt er rigtig mange penge at spare.

 

Ringe spild

Den amerikanske undersøgelse viste, at spildet, ved udfordring af grovfoder på jorden udgjorde omkring 13 %, mens spildet ved brug af et grovfodersystem, kunne reduceres helt ned til 1%, afhængig af systemet, der blev anvendt. Det er hermed en potentiel stor post på foderbudgettet, der kan opnås besparelser på, når der forekommer så stort et spild af grovfoder, hvis man ikke benytter anden metode, end at udfodre på jorden. Konklusionen på forskernes regnestykke, blev imidlertid så overbevisende, at samtlige typer af de udfodringssystemer, der blev testet i forsøget, ville tjene sig selv ind på blot et år!

 

Upåagtet hvilket system der blev anvendt fx. høhæk eller hus, en kurv, og et foderstativ med skrå tremmer ' en såkaldt 'Slant feeder', viste overbevisende resultater. 'Slant feederen, havde den mindste spildprocent, og vil tjene sig hurtigt ind sig hurtigt ind, til trods for den indledningsvise store investering til indkøb af foderbeholderen.

 

Hestens indtag af grovfoder

Valget af udfodringssystem har også konsekvens for hestens indtag af grovfoder. Når der blev udfordret med de samme mængder hø, og som følge af, at der ved visse metoder opstod et stort spild, fik dette konsekvenser for hestenes kropskondition. Hestene tabte sig i snit 3 kg i gennemsnit, når de fik foderet i foderstativet med de skrå tremmer (slant feederen). De tabte sig 7 kg, når der blev brugt en hø hæk, og 11 kg, når de blot fik deres foder fra jorden.

 

Hestenes estimerede indtag af grovfoder var på ca. 2,4 % af kropsvægten ved udfodring i kurve og og 2,2 % ved udfodringer i systemer af høhæktypen 'Slant Feeder', ved ad libitum adgang til grovfoder.

 

Fodersystemer betaler sig

Sammenfattende konkluderede forskerne, at fodersystemener hurtigt tjener sig ind, uanset type. De vil som regel have tjent sig selv ind indenfor et år, som følge af reduktionen i grovfoderspildet, der varierede fra blot 1% for de mest effektive fodringssystemer til 13%, når der intet fodersystem blev anvendt. Er der tale om høje eller stigende grovfoderpriser, vil indtjeningen naturligvis gå endnu hurtigere. Det kan derfor varmt anbefales, at benytte et fodersystem, hvis du fodrer dine heste med grovfoder på foldene, hvilket er god kutume i de måneder hvor græsset ikke er i vækst, eller hestene går på jordfold uden adgang til græsning. Desuden har det den fordel, at der bliver mindre ikke brugbart grovfoder der havner på jorden eller bliver skidt i og herefter skal bortskaffes, tillige med at det giver nogle pænere og mere ryddelige omgivelser. Det er vel heller ikke at foragte!

 

Studiet er publiceret i Journal of Equine Veterinary Science, og efterfølgende publiceret online i den videnskabelige database PLoS ONE.

 

Kilde: A.M. Grev, E.C. Glunk, M.R. Hathaway, W.F. Lazarus, K.L. Martinson. The effect of small square-bale feeder design on hay waste and economics during outdoor feeding of adult horses DOI: dx.doi.org/10.1016/ j.jevs.2014.09.004

 

 

 

Billede

 

 

En såkaldt 'slant feeder', det fodersystem, der gav det mindste spild af de testede systemer.


Tilføjet d. 07-01-2015 kl. 16:45 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
12-07-19 Når græsset skal slås flere gange
25-11-17 Grovfoder udfodringsmetoder påvirker hestevelfærden
08-10-17 Tid til omlægning af hestens foder?
17-12-16 DRF vil fremme bredden på bekostning af eliten
14-12-16 Military - En sport i frit fald
13-12-16 Ingen elite i budgettet for 2017
16-01-14 Kolikheste i vinterhalvåret
18-01-14 Øger du kerne-rationen om vinteren?
18-11-17 Kom vinteren i møde
22-03-13 Fodring - de 9 gyldne huskeregler!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider