Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Merial opdaterer sin vaccine mod hesteinfluenza– ProteqFlu - med clade 2 virusstamme

Den opdaterede ProteqFlu er den eneste vaccine mod hesteinfluenza i Europa, der indeholder clade 2 virusstamme og således den eneste vaccine, der er i overensstemmelse med OIE's gældende anbefalinger.

 

Merial, der er Sanofis veterinærdivision, lancerer nu sin opdaterede ProteqFlu vaccine på det europæiske marked. For dyrlæger, hesteavlere og hesteejere giver ProteqFlu den optimale beskyttelse mod cirkulerende hesteinfluenzavira.

 

Den opdaterede ProteqFlu er den eneste vaccine, der indeholder både clade 1 og clade 2 og er dermed i overensstemmelse med OIE's anbefalinger.

Den nye ProteqFlu indeholder Richmond 1/07 virusstamme, der repræsenterer Florida clade 2 sublineage, som er årsag til næsten alle de seneste udbrud af hesteinfluenza i Europa. Den indeholder også Ohio/03-stammen, der repræsenterer clade 1 (den dominerende clade i USA).

ProteqFlu er den eneste vaccine i Europa, hvis sammensætning opfylder de anbefalinger for influenzavacciner, der er givet af OIE's Expert Surveillance Panel (ESP) i 2014 (første gang fastsat i 2010 og gentaget hvert år).

 

"I 2008 var Merial det første firma med en clade 1 virusstamme i sin vaccine mod hesteinfluenza. I 2014 er vi igen det første firma i Europa, der opdaterer sin vaccine mod hesteinfluenza med en clade 2 stamme i henhold til de seneste OIE anbefalinger", siger Dr. Pascal Fayard, EMEA marketingdirektør, vacciner til kæledyr og hest, Merial.

 

Ligesom den foregående ProteqFlu er den nye ProteqFlu unik på markedet

Siden lanceringen i 2003 har ProteqFlu været ledende inden for vacciner mod hesteinfluenza på det europæiske marked. ProteqFlu er stadig den eneste vaccine, der anvender rekombinant canarypox vektorteknologi. Den indeholder to levende rekombinante canarypoxvira, der udtrykker hæmagglutininer af hesteinfluenzavirus.

 

ProteqFlu har også vist sin succes og effekt ved større sygdomsudbrud - især under det seneste udbrud i Australien i 2007, hvor Proteqflu blev valgt som den eneste vaccine i saneringssprogrammet.

 

Endeligt giver ProteqFlu et højt niveau af både klinisk og virologisk beskyttelse gennem sit vaccinationsprogram - fra basisvaccination og i intervallerne mellem de efterfølgende revaccinationer.

 

Den opdaterede ProteqFlu fik markedsføringstilladelse d. 11. juli 2014 og er nu tilgængelig på det danske marked.

 

2 produkter:

ProteqFlu: til aktiv immunisering af heste, der er 4 måneder eller ældre mod hesteinfluenza.

ProteqFlu-TE: til aktiv immunisering af heste, der er 4 måneder eller ældre mod hesteinfluenza og stivkrampe.

 

Om Merial:

Merial er et verdensførende, innovationsdrevet veterinært firma, der tilbyder et bredt sortiment af lægemidler for at forbedre sundhed, velvære og ydelse hos mange forskellige dyrearter. Merial har ca. 6000 ansatte og er til stede i mere end 150 lande i hele verden. I 2013 var salget 2 milliarder $. Yderligere information kan ses på http://www.merial.com eller http://www.merial.dk. Merial er et Sanofi selskab.

 

Billede

 

 

 


Tilføjet d. 16-12-2014 kl. 10:32 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider