Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fart, styrt og godmodigt drilleri

Der var gang i konkurrencegenet i stor stil i Horsebook Mini Grand Prix på Vilhelmsborg. Omspringningen er netop afsluttet, og rytterne, der er kvalificeret i grupper, red alt hvad remmer og tøjler kunne holde.

 

Rytterne pressede hestene til deres yderste, og flere mærkede konsekvensen af at presse en lille smule over grænsen.

Christina Thinggård Jacobsen på Thorslunds Caroline fik et styrt på femte spring, hvor hesten nærmest gled ind i springet og væltede bagover. Christina fik næsten hestens forpart ned over sig selv. Heldigvis kom hesten op uden at træde på sin rytter, og Christina fik testet sin Airbag vest, der, som den jo skal, gik af med en lydeligt knald.

 

Klassens hurtigste rytter blev Jennifer Fogh Pedersen på Saint Amour.

 

 

Herefter var det tid til den længe ventede Alfarvad Knock Out springning hvor rytterne dyster mod hinanden to og to på hver sin banehalvdel. Rytterne er udklædte og springene lave, så der er lagt op til sjov og ballade i fuld fart.

 

Vinderen blev den hurtige Kasper H. Hansen der vandt 3000 kroner, en Whithaker hjelm og blomster. Toeren i konkurrencen blev norske Sigrid Ryssel. Sigrid Ryssel havde en ufrivillig afsidning da hun dystede mod Nanet Larsen, men heldigvis efter at have krydset målstregen. Nanet Larsen røg desuden af nærmest simultant med Sigrid Ryssel.

 

Delt tredjeplads blev Alexander Mark og Martin Neergaard.

 

Knock Out springningen havde, som altid, god opbakning fra publikum der tydeligvis nød det underholdende indslag. Kommentatoren "Roger Moore" gjorde også sit for at skabe stemning undervejs med diverse drillerier, sjofle kommentarer og kaudervælske engelsk gloser.

 

 

Knock Out springningen blev efterfulgt af den altid interessante Højdespringning, hvor de deltagende ryttere efter tur forsøger sig med muren. Mellem hver runde sættes muren op, og vinderen er den ekvipage der klarer flest runder.

 

Efter en utrolig stærk start i højdespringningen faldt ekvipagerne fra en efter en da muren nåede to meter. Kun tre ryttere nåede med i forsøget på de 210, og den højde var der ingen der kom over. Dennis Noes Nielsen og Narco havde dog samlet set færrest fejl og vandt dermed højdespringningen og de 12.000 kroner. Det til trods for et grimt styrt i andet forsøg på 210 muren.

Andenpladsen tilfaldt Simon Yde på Leander D, der herved blev 7000 kr rigere.

Tredje bedst blev Kasper H. Hansen. Han vandt hermed 4000 kr.


Tilføjet d. 13-12-2014 kl. 20:06 af i kategorien Nyheder generelt.

Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
13-01-17 Alle dopingsprøver negative ved Christmas Show
10-12-16 Clear rounds og Lucky Loosers
10-12-16 Omspringnings gyser på Vilhelmsborg
10-12-16 Velspringende dansk ekvipage i front på Vilhelmsborg
14-12-14 Springmarathon på Vilhelmsborg
13-12-14 Teknisk udfordrende aften gyser.
13-12-14 Tempofyldt formiddag på Borgen.
13-12-14 Jul på Borgen.
15-12-13 Nisse vandt årets Jule Grand Prix på Vilhelmsborg
14-12-13 Juleshow i højt tempo


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider