Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tid til forbesigtigelser i Dansk Varmblod

 

Dansk Varmblod afholder forbesigtigelser i Vallensbæk søndag d. 14. december og på Vilhelmsborg onsdag d. 17 december

 

Der bliver i år fremstillet en række spændende hingste ud af gennemprøvede og aktuelle hoppestammer. Bl.a. stiller Atterupgaard i Vallensbæj en Benetton Dream-søn trukket på deres elitehoppe Atterupgaards Dicte, der også er mor til avlshingstene Fassbinder (e. Fürst Heinrich) og Atterupgårds Seebach (e. Sandro Hit.)

Stutteri UNO stiller en Blue Hors Don Olymbrio-søn trukket på en halvsøster til UNO Donna Unique.

 

På Vilhelmsborg stiller Hesselhøj en søn efter guldmedaljehingsten Era Dancing Hit trukket Søbakkehus Kamilja (e. Milan), der er A-hesten i dressur. Blue Hors fremstiller en Rockefeller-søn på Blue Hors Rush Hours mor Tes-mira (e. Strohmann XX). Hingsten er således også blodidentisk med Rush Hour, idet Rockefeller jo er helbror til Rubin-Royal, der er far til Rush Hour. Blue Hors fremstiller også en helbror til Blue Hors Zatcmo, samt endnu en Zack-søn trukket på moren til Grand Prix-hoppen Karina Lihmskov.

Helgstrand Dressage stiller en helbror til fløjhingsten og championatsvinderen Zonik (Zack/Romanov) samt en række interessante hingste primært af hollandsk afstamning.

 

Endnu engang er det Blue Hors Zack der stiller med flest afkom med 6 aspiranter. Blue Hors Don Olymbrio stiller med 5 afkom i sin første årgang.

 

Se hele kataloget her

 

Billede

 


Tilføjet d. 06-12-2014 kl. 23:34 og sidst rettet den 07-12-2014 kl. 16:50 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af christinep




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider