Heste er tilsyneladende ikke kønsdiskriminerende, når det gælder om hestes præference for, om de har en mandlig eller kvindelig rytter på ryggen. Heste kan tilsyneladende ikke differentiere.
Forskere på veterinæruniversitetet for medicin i Wien, satte sig for at undersøge, om heste er påvirket af kønnet på deres ryttere. De målte forskellige stress parametre på heste og ryttere, mens de gennemførte en forhindringsbane. Hestens stressniveau forblev tilsyneladende upåvirket af, hvorvidt det var en mand eller en kvinde, der sad i sadlen, og niveauerne hos hestene var nogenlunde de samme for begge køn af ryttere.
Ridning historisk mandedisciplin
I århundreder var ridning alene forbeholdt mænd. Dette er i stærk kontrast til, hvorledes det er i dag, hvor omkring 80 % af ryttere er kvinder. Så hvis heste har et problem med kvindelige ryttere i forhold til mænd, har ridesporten umiddelbart et stort dilemma! Dette er ikke alene ud fra et velfærdssyn, set fra hestenes side, som naturligvis bør være altovervejende, men hestesporten er også unik, på lige præcis dette område. Hestesporten, er nemlig en af de ganske få sportsgrene, hvor mænd og kvinder konkurrerer på lige fod direkte mod hinanden på alle niveauer og fra begynderklasser til OL.
På denne baggrund fandt de østrigske forskere det interessant, at udforske dette - måske lidt pudsige - emne nærmere.
Foretrækker heste kvinder?
En af forskerne på projektet Natascha Ille, udtaler "Det er ofte antaget, at kvinder er mere sensitive overfor deres heste end mænd er. Hvis det er tilfældet, så burde mænd og kvinder give afspejle forskellige typer af reaktioner hos deres heste", resonerer Natsacha Ille. Forskernes hypotese gik derfor på, at der er forskel på hestens præference i forhold til rytterkøn.
Forsøget
I forsøget indgik otte heste og 16 ryttere, som gennemførte en klassisk forhindringsbane, redet igennem først af en mand og herefter af en kvinde med sammenlignelig erfaring. Herefter målte forskerne stressniveauet hos hver af hestene og rytterne, ved at tjekke kortison fra spytprøver og måle deres puls.
Resultaterne kom bag på forskerne. Kortisonniveauerne i hestenes spyt steg i løbet af testen, men stigningen blev ikke influeret af kønnet på rytterne. Målingerne på rytterne afspejlede tilsvarende resultater.
I den anden del af forsøget, undersøgte forskerne trykket på hestens ryg, ud fra tesen om, at rytterens position og opstilling, kunne påvirke hestens ryg via sadlen. Et trykunderlag blev anvendt under sadlen for at analysere saddeltrykket i alle tre gangarter.
Fordi de kvindelige ryttere generelt var lettere end deres mandlige kollegaer, viste trykmålingen som en naturlig konsekvens, at trykket var mindre for de kvindelige ryttere. Fordelingen af trykket varierede imidlertid ikke, og der var intet bevis for forskellige i opstillingen mellem kvinder og mænd, ud fra de gennemførte målinger.
Hvad siger resultaterne?
Forfatterne spørger sig selv, hvorledes de skal fortolke resultaterne i relation til hestesporten.
Ifølge Christine Aurich, som udgjorde en del af forskerteamet, er deres konklusion, at de kan berolige ryttere med at heste er indifferente i forhold til rytterens køn. "Hvis man antager, at der ikke er nogen forskel på rytternes ridekompetence set fra hestens synspunkt, så ser det ikke ud til at betyde noget om rytteren er mand eller kvinde. Vores resultater gør det usandsynligt, at heste har en præference for ryttere af det ene eller det andet køn, og såfremt både mænd og kvinder konkurrerer imod hinanden i hestesport, har de samme chancer for at klare sig godt", siger Aurich.
Holdet studiet vand?
De østrigske forskere, har uden tvivl gjort et ihærdigt forsøg, på at eftervise deres hypotese om, at der er forskel på hestes præferencer for ryttere. Men der kan argumenteres for, at der er så mange andre faktorer, der spiller ind ved sammenligning af ryttere over spring, at det reelt er vanskeligt at udtale sig om hestens præferencer for rytterens køn, særligt når samme hest kun er testet med en rytter af hvert køn, og der ligeledes er stor forskel på heste, såvel som på ryttere.
Det er formentlig mere korrekt, at konkludere at kønnet ikke har en signifikant betydning, såfremt rytterne har sammenlignelig erfaring, da kønnet på rytteren ikke har tilstrækkelig forklaringsværdi i forhold til andre signifikante forhold, der under alle omstændigheder har større betydning.
Utallige studier viser, at rytterens erfaring, påvirker opstillingen af rytteren, og hermed også letheden med hvilken hesten kan bære sin rytter, ligesom der er studier, der viser at tunge koordinerede ryttere der formår at følge med hesten, faktisk er mindre til gene end lettere ryttere, der har en dårligere balance.
Rytterens egen fitness har ligeledes indflydelse på hesten. Om rytteren kigger op eller ned, og sågar det, om rytteren har handsker på, eller ej, har indflydelse på hesten. Der må således forventes at være rigtig mange andre faktorer end lige kønnet af rytteren der har indflydelse, og i så fald, kan en kønsmæssig forklaring så blot korrelere med en vigtigere bagved liggende faktor, som f.eks. det, at mandlige ryttere har en tungere vægt, eller er mere stive i kroppen, til eksempel.
Ligeledes kan man diskutere om stressmåling, ud fra en måling af puls og kortison er rammende for, at skunne konkludere om heste er mere til kvinder end mænd. Det kan der uden tvivl stilles spørgsmål ved.
Studiets metodetilgang, er derfor ikke helt solid.
Konkurrer på lige fod og ha det godt med det
Det er imidlertid meget sandsynligt, at det i konkurrencemæssige henseender er ligegyldigt om man er mand eller kvinde, og så er det heldigvis andre faktorer der er mere afgørende for om man får success i sporten.
Men det er jo ganske rart at vide, at man ikke konkurrerer på konkurrenceforvridende betingelser, når man rider mod en modstander af et andet køn.
God fornøjelse derude!
Kilde: "Physiological stress responses and horse rider interactions in horses ridden by male and female riders", Natascha Ille, Christine Aurich, Regina Erber, M. Wulff, Rupert Palme, Jörg Aurich og Marie von Lewinski, Publiceret I the Journal of Comparative Exercise Physiology. DOI 10.3920/CEP143001
En klassisk forhindringsbane blev anvendt i forsøget