Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Rolf-Gören Bengtsson endnu engang uovervindelig - eller næsten da

Her til aften var det finaletid i dette års Global Champions Tour.

Forinden aftenens finale var det tyske Ludger Beerbaum der lå i spidsen med 12 point over nr. 2. Oprindeligt skulle han have redet hesten Chiara, men i sidste øjeblik blev han nødt til at trække hende, efter at hun havde haft et let kolikanfald dagen før. På trods af et grønt lys fra dyrlægen om at hun sagtens kunne stille til start, ønskede han ikke at udsætte sin tophest for nogen risiko. Så han blev nødt til at skifte til sin yngre og knap så rutinerede Zinedine.
For at Ludger skulle blive vinder af dette års GCT blev han nødt til at få nogle GCT point afhængigt af sine to nærmeste konkurrenters præstationer. Da de to nærmeste konkurrenter var verdens nr. 1 Scott Brash og Rolf-Gören, var der ikke megen tvivl om, at mindst en af dem nok skulle skaffe point i dagens klasse.
Hvis Ludger kunne undlade at få point i dagens finalerunde, ville Rolf-Gören ende i toppen. hvis ellers Scott Brash ville slutte som nr. 5 eller dårligere - og det krævede, at Rolf-Gören ville vinde dagens afdeling. Skulle Scott Brash slutte som nr. 4 eller bedre, så ville dette års GCT titel tilfalde Scott Brash.

Ludger nåede ikke videre til anden runde og dermed muligheden for at få de sidste GCT point, da den mere urutinerede Zinedine fik 17 fejl i dagens første runde.

Selve finalen i dag var fantastisk med spændning absolut til det sidste. Det lykkedes kun 5 ryttere ud af det stærke felt at ride fejlfrit - heraf lykkedes det kun 3 af dem at ride fejlfrit også i anden runde.
Scott Brash var en af de i alt 3 ryttere som red første runde med 1 tidsfejl. Det lykkedes ham at ride med den hurtigste fejlfrie runde i den anden runde, hvilket viste sig at række til en 4. plads!
De tre ryttere som endte i en omspringning var svenske Rolf-Gören Bengtsson på Casal Ask, portugisiske Luciana Diniz på Fit For Fun samt canadiske Yann Candele på Showgirl.

Den første rytter var Luciana, som lagde pres på sine to konkurrenter ved at ride en fejlfri runde i et godt tempo, hvor hun sluttede i tiden 43,85.
Næste rytter var Yann Candele, som gjorde absolut alt hvad han kunne for at lægge sig i spidsen, men der faldt en enkel bom undervejs ud af dobbeltspringet, og han sluttede i tiden 43,20.
Så kom vores svenske nabo på banen. Hvis der er nogen, der ved, hvordan man rider en omspringning, så er det Rolf-Gören. Han red en helt fantastisk overbevisende runde, hvor der blev skåret alle steder man kunne. Han sluttede fejlfrit i tiden 40,46 - men allerede inden han red på banen vidste han godt, at han ikke ville blive vinder af dette års GCT titlen. Men sidste afdeling var han naturligvis stadig vinder af, og han kunne alene på den præmiecheck medtage 148.500 euro.

Faktisk så sluttede Rolf-Gören og Scott med samme antal GCT point i år - 243 point - men da Scott har vundet flere afdelinger end Rolf-Gören i dette år, var det altså Scott der løb med dette års titel i Global Champions Tour. Så meget tæt på at Rolf-Gören havde været uovervindelig igen i dag!

Se hele dagens resultatliste HER.


Tilføjet d. 15-11-2014 kl. 23:15 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
31-01-17 Talentfulde Hello Guv'nor solgt
12-09-16 Tolv ting du (måske) ikke vidste om verdensrytteren Scott Brash
07-07-15 Historie blev skrevet i Paris!
25-06-15 Global Champions Tour er kommet til Monaco
13-06-15 Det gik stærkt, stærkere og stærkest i Cannes!
31-05-15 Suverænt resultat af dansk hest samt Aachen Grand Prix
24-08-13 Roger Yves Bost Europamester 2013
22-03-11 Doda vandt i Doha
29-08-10 Marcus Ehning vinder GCT-finalen
29-08-10 Lucky Light-datter 2. i Rio de Janeiro


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider