Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hendes sidste ønske – at se sin hest

Den rørende beretning, om den 77-årige Sheila Marsh, der fik opfyldt sit sidste ønske - at gense sin elskede hest, inden den kræftsyge kvinde sagde farvel verden - har skabt en emotionel reaktion overalt i verdenspressen og på de sociale medier.

 

Historien der først blev offentliggjort i den britiske dagspresse i sidste uge, har efterfølgende gået verden rundt, og har skabt en rørende emotionel reaktion blandt millioner af læsere og seere.

 

En døende patients højeste ønske

Den kræftsyge bedstemor, Sheila Marsh fra Manchester havde et sidste ønske. Hun ønskede så inderligt, at gense sin elskede hest Bronwen en sidste gang.

 

Den 77-årige bedstemoder, der var hårdt medtaget af dødbringende cancer, klamrede sig fast til livet, i håbet om, at blot at gense sin elskede hest for sidste gang. Hun nåede takket være et imødekommende hospitalspersonale og en opbakkende familie, at få indfriet sit sidste ønske, før hun endeligt sagde farvel til denne verden.

 

Hospitalspersonalet opfylder patientens ønske

Det var plejepersonalet på Wigan Royal Infermery, der flyttede den døende patient, uden for, i sin hospitalsseng, så hun kunne hilse på sin hest og mærke dens bløde mule en sidste gang. Det var på denne foranledning at hesten blev bragt til hospitalet, for at opfylde Sheila Marsh's sidste ønske.

 

Hesten blev læsset af på en handicap parkeringsplads uden for hospitalet og blev trukket på tværs af hospitals parkeringsareal, for at komme frem til sin mangeårige ejer, for et sidste farvel.

 

Gail Taylor, der er specialsygeplejerske på hospitalet, sagde om det usædvanlige møde:

"Vi lyttede og handlede på fru Marsh sidste ønsker. Sheila blev kørt udenfor til Bronwen, og hesten bøjede sig ømt ned og kyssede hende på kinden, som om de sagde deres sidste farvel", udtalte sygeplejersken til pressen.

 

Det var Sheila Marsh' familie, der sørgede for, at hesten kunne besøge hende, efter at hendes tilstand blev forværret og man indså at enden var nær.

 

Billede

 

Et liv med dyr

Sheila Marsh, der indtil hun kom på hospitalet for sidste gang, boede i Bickershaw, Wigan. nær Manchester, i England. Hun havde en livslang tilknytning til heste og havde arbejdet på Haydock Park Racecourse.

 

Marsh havde i alt seks heste og flere hunde, men hesten Bronwen var noget ganske særlig. Hun havde haft ham fra føl, og hun havde været dens ejer gennem alle de forgangne 25 år.

 

Billede

 

Udåndede efter gensynet

Sheila Marsh, der var bedstemor til fire, døde af sin sygdom, blot få timer efter, at Bronwen blev bragt til Wigan Royal Infirmary, for at besøge sin døende ejer.

 

Det siges, at alle omkring sengen græd - af både glæde og sorg.

 

Sheila Marsh' 33-årige datter Tina, sagde efterfølgende, at hendes mor blev trøstet af det smukke øjeblik - at gense sin elskede hest for sidste gang. Tina udtalte efterfølgende følgende til dagspressen: "Hun elskede sine heste, og hun elskede og tilbad alle dyr Hun havde seks heste, tre hunde, tre katte og andre dyr. Hendes tilstand havde ingen udsigt til at blive bedre, og hospitalet tillod os derfor at bringe Bronwen i. Det var et spørgsmål om timer, før hun gik bort. Jeg vil gerne takke hospitalet, og alle sygeplejersker. Jeg græd, og alle sygeplejerskerne græd også. Det var et smukt øjeblik, udtalte datteren.

 

Følelsesmæssigt respons fra hele verden

Kvinden og hestens sidste møde blev fanget på nogle bevægende fotografier, der viser Bronwen gnide sin mule mod sin ejer.

 

Billederne har siden de første britiske aviser bragte dem, gået hele verden rundt, i både aviser og tv medier, og givet følelserne frit spil.

 

Der har været overvældende positiv respons fra læsere og seere fra hele verden, der er blevet stærkt berørt over den smukke menneskelige gestus midt i den meget sørgeligelige situation.

Historien er samtidig en beretning om, hvor meget disse 4-benede dyr kan betyde for os mennesker og skabe stærke, næsten ubrydelige bånd.

 

Billede


Tilføjet d. 13-11-2014 kl. 21:26 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
13-09-19 Søvnmangel hos heste er risikofyldt
20-08-17 Crowd funding sikrer OL hest
06-03-17 Nu kan du se, om din hest har smerter
05-02-17 6 grunde til at det er okay at savne sin hest, uanset hvor lang tid der er gået
13-10-16 Blev en hest mishandlet til døde på stævneplads?
17-12-15 Nye regler for hestepas pr. 1. januar
14-12-15 Hest starter flere stævner med åbent sår
03-12-15 Transfer-vindue til olympiske lege lukker
02-12-15 Indvielse af ny rideskov
01-12-15 Heste stod i gylle til op over hovene


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider