Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

De bedste 4 års var i ringen til JBK

I dag er der gang i de spændende Dansk Rideforbunds Championat for ungheste finaler til JBK Horse Shows. Dommerne i dag er Lorenz Linnet, Kenneth Ernst og Bo K. Møller. Det er Bo Bak Andersen, som har bygget banerne. Dommerne stod i dag nede ved banen og kommenterede hver enkel hest, når ekvipagen var færdige med deres ridt.
Klassen i dag afvikles som en stilspringning, hvor der for de 4 års ikke er nogen omspringning. Dvs. at vinderen er den, der har den højeste stilkarakter.
Præmieoverrækkelsen vil først finde sted, når alle 3 årgange har været på banen, og det er de bedste 10 der skal møde til den.

Man må sige at dette års vinder var ganske overlegen. Vinderen var sidste års materialeprøvevinder Balou e. Balou du Rouet/Landcapitol, redet af Torben Frandsen.
Inden man hørte dommernes kommentarer nåede man for sig selv at tænke, at det her er godt nok en skøn skøn hest.
Torben Frandsen blev vinder af klassen med stilkarakteren 9.00, og dommerens kommentarer var der ikke mange af. De kommenterede, at her havde vi en rigtig springhest, der afvikler springene rigtigt godt, dog at det er en stor hest, som ind i mellem skal hjælpes lidt i de rammer, der er her.

Placeret som nr. 2 kom Jesper Meyenburg på Justin Beaber-EM e. Bøgegården's Graf's Stakkato/Candillo.
Dommernes kommentarer var, at her var en hest, som helt sikkert var i fin form. Den lignede ikke en, der havde taget skade af at springe her til JBK 3 dage i træk. Den var stadig glad, havde stadig godt med overskud og overblik. Der blev redet med en super rytme hele vejen. Ekvipagen sluttede med stilkarakteren 8.30.

Nr. 3 i dette års 4 års finale blev Søren Wind på Bajads e. Cajus/Casir Ask. Her var der også tale om en skøn hest, hvor dommernes kommentarer var, at her så man en hest blive fremvist på en måde, som man rigtig gerne vil have det. Den blev vist i det samme tempo hele vejen, den når de reglementerede afstande med de galopspring som der skal være. Det gør, at hesten får lov til at afvikle sine spring rigtigt og det gør den rigtigt godt. Stilkarakteren blev 8.2.

De resterende placerede i dette års finale var på en delt. 4. plads Søren Møller Nielsen på Hip-Hops Cichita e. Ci Ci Cenjor Ask/Charmeur som nr. 4 med 8.10 i stil sammen med Rikke Vingborg på Camexico e. Cabachon/Aston samt Rikke Rothe Nielsen på Syvhøjegårds hurrycane Dice e. Diamant de Revel/Churchill samt Tina Wang Simensen på Glendam e. Glenlivet Sebioune/Quidam de Revel.
På en delt 8. plads kom Christian Schou på Bøgegårdens Chacco-Lido e. Chacco-blue/Calido I, Pedro Gosk på Lil Wayne e. Askari/Calvados II samt Thomas Pihl Jensen på Carmen e. Churchill/Casir Ask som alle fik en stilkarakter på 8.0.

Billede

Vinderen Balou med Torben Frandsen i sadlen.



Kilder: jbkhorseshows.dk


Tilføjet d. 17-10-2014 kl. 10:37 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
22-10-16 JBK afholder den sidste shownight i Odense.
22-10-16 Dagens resultater til JBK
22-10-16 Norsk vinder af Grand Prix of Odense!
22-10-16 Tæt på dansk sejr i dagens ekstremt spændende speedklasse!
22-10-16 Sidste JBK i Odense Congres Center
21-10-16 Ingen danske vindere til CSI3* i dag
21-10-16 Vinderne af formiddagens springklasser til JBK
21-10-16 Tysk og irsk sejr i de største klasser
21-10-16 Fuld gang i den til JBK i Odense
16-10-16 Cecilie Kjær, Pernille Harritslev og Michael Aabo vinder af GP'erne i Odense!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider