Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bill Gates køber hestefarm

Dollar milliardær og medstifter af IT giganten Microsoft, Bill Gates, har købt slankeguruen Jenny Craigs hesteejendom i Californien, USA, formentlig for at imødekomme datterens hesteinteresse.

 

Overtager Jenny Craigs hestefarm

Bill Gates kaster en mindre del af kapital fra sin enorme pengetank ind i en ny branche, idet han netop, har købt Slankeguruen Jenny Craigs store hesteejendom. Det forlyder, at Bill Gates, også fremadrettet, vil fortsætte med at drive nyerhvervelsen som hesteejendom.

 

Et greb i lommen

Den 228 acre store ejendom, kendt under navnet Rancho Paseana, er beliggende i Santa Fe, ca. 20 minutters kørsel nord for San Diego i Californien. Den er erhvervet for 18 mio. USD, svarende til den nette sum af 106 millioner danske kroner. Det anseelige beløb, er imidlertid kun et greb i lommen for den velhavende milliardær. Til trods for at have delt rundhåndet ud af sin ufattelige pengetank i de senere år, til især velgørenhedsprojekter i 3. verdenslande, hører han fortsat blandt verdens absolut rigeste elite.

 

Indrettet til væddeløbsheste

Ranchen, der er indrettet med alle tænkelige hestefaciliteter, omfatter foruden diverse folde, blandt andet også fem stalde, en quarter mil væddeløbsbane, et gæstehus og en olivenlund. Fire af staldene er hver især udstyret med 30 hestebokse, mens den femte er indrettet som sygestald til skadede heste, eller heste der har behov for at være i isolation.

 

Ejet af Jenny Craig i 20 år

Hesteejendommen, har indtil Bill Gates nylige overtagelse, som nævnt været ejet af slankeguruen Jenny Craig. Craig har haft ejendommen gennem en årrække, hvor den de sidste 20 år, har fungeret som træningsfacilitet for fuldblodsheste.

 

Jenny Craig, lukkede imidlertid ned for aktiviteterne i 2013, og siden har farmen stået ubenyttet hen.

 

Interesse fra byggefirmaer

Flere byggefirmaer har udvist interesse for at udstykke og bebygge ejendommens jorder, men det blev altså Bill Gates der endte med at overtage skødet, efter sigende bl.a. fordi han ønsker at bevare sin nyerhvervelse, som én samlet ejendom. Det har, ifølge nært stående kilder, hele tiden været Jenny Craigs eget ønske, at ejendommen blev bevaret som en samlet ejendom og at der skulle være heste på stedet.

 

Overtagelsesdokumenter viser, at det er den af Bill Gates ejede virksomhed Watermark Estate Managment Services, der er lokaliseret i Krikland i staten Washington, der har erhvervet ejendommen.

 

Springinteresseret datter

Det forlyder, at Bill Gates fastholder ejendommen som en hesteejendom, men ønsker at omlægge visse dele af ejendommen, så den bliver mere orienteret mod spring og military. Og hvorfor så lige det? Jo, Bill Gates datter er selv ivrig springrytter, og det er formentlig med hende i tankerne, at Bill Gates har kastet sin interesse for Jenny Craigs hestefarm.

 

Nyt interesse felt?

Bill gates er af Forbes rangeret som en af verdens rigeste personer og Amerikas rigeste. Han er noteret for en nettoformue på 80 milliarder US$ - svarende til den nette sum af knapt 500 milliarder danske kroner, et næsten ubegribeligt stort beløb. Derudover har Bill & Melinda Gates Foundation siden år 2000, rundhåndet givet ud af formuen til forskellige velgørende formål. Til dato, beløber det sig til ca. 30 milliarder US dollar, svarende til knapt 200 milliarder danske kroner, der har gjort stor nytte rundt omkring i verden. Tiden vil vise om Gates fremadrettet også vil donere til velgørende aktiviteter indenfor hesteområdet.

 

Billede

 

Milliardæren i hård US valuta og medstifter af gigantvirksomheden Microsoft - Bill Gates


Tilføjet d. 26-10-2014 kl. 08:49 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider