Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Islandsheste kongres   Fagligt

Dansk Islandsheste Foreningen indbyder til Islandshestekongres søndag den 26. oktober 2014 kl. 10.00 - 16.00 i Dronning Margrethe Hallen, Fredericia.

 

Programmet er som følger:

Kl. 10.00 - 12.00 Hestelovgivning & konsekvenser

Chefkonsulent Jørgen Kold fra Videnscentret Heste fortæller om konsekvenserne af hestelovgivning. Hvad betyder lovgivningen for dig og dit hestehold, hestesektoren som helhed - og hvad betyder den for Danmark?

 

Kl. 12.00 - 13.00 Frokost

 

Kl. 13.00 - 13.50 Vælg mellem oplæg 1 eller 2. Oplæggene holdes samtidigt!:

 

Oplæg 1: Bruger islandske heste læskur?

Forsker Janne Winther Christensen er tilknyttet forskningsgruppen 'Adfærd og stressbiologi' ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Janne har lavet forsøg med islandske hestes brug af læskure. Hør, hvad hun har fundet ud af!

 

Oplæg 2: Hvordan hænger bygning & bevægelser sammen?

Ph.d. stipendiat Þorvalður Kristjánsson har undersøgt sammenhænge mellem bygnings- og rideegenskaber, når hestene avlsbedømmes. Hør, hvilke egenskaber, der er tæt forbundet! Bemærk: Oplægget holdes på engelsk!

 

Kl. 14.00 - 14.50 Vælg mellem oplæg 3 eller 4. Oplæggene holdes samtidigt!:

 

Oplæg 3: Hvordan lærer heste bedst?

Ph.d. Stipendiat Line Peerstrup Ahrendt arbejder med indlæring hos heste. Hun vil fortælle om, hvilke indlæringsformer, der er mest effektive på baggrund af forsøg med 24 islandske heste og hopper med føl.

 

Oplæg 4: TREC - konkurrence for naturryttere

Formand for fælleskomiteen Jan Kretzchmer præsenterer TREC. Få en introduktion til den nye konkurrenceform TREC, hvor alle kan være med, hvis samspillet med hesten er i orden. Hvordan er reglerne? Hvordan træner man til TREC?

 

Kl. 15.00 - 16.00 Vælg mellem oplæg 5 eller 6. Oplæggene holdes samtidigt!:

 

Oplæg 5: Stråfoder & tryllepulver

Christine Brøkner, Ph.d. i ernæring og fodring af heste kommer og fortæller om korrekt fodring af ridehesten. Hvor meget skal hesten fodres og hvordan? Findes der tryllepulver til heste?

 

Oplæg 6: Kom ind i hovedet på en sportsdommer!

FEIF-dommer Pia Hansen holder oplægget. Du bliver en bedre stævnerytter, hvis du kender dommernes måde at dømme på! Lær, hvordan sportsdommerne ser på en ekvipage og hvordan de nye dommerguidelines kan bruges i træningen op til stævnesæsonen 2015!

 

Arrangører forbeholder sig retten til eventuelle ændringer.

 

Hestekongressen afholdes på følgende adresse:
Dronning Margrethe Hallen, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

 

Der er sidste tilmeldingsfrist den 17/10 og man tilmelder sig via dette link på Sporti:

www.sporti.dk/event/ activity.php?id=2609&view=info

 

Foto: DI´s logo


Tilføjet d. 12-10-2014 kl. 19:35 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: Ingen titel af Pennymus

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider