Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Helgstrand Dressage sponsorerer den internationale junior & youngrider dressur ved JBK Horse Shows

Den første uge ved JBK Horse Shows 2014 er dedikeret til de unge rytteres internationale konkurrencer. Det er en stor glæde for JBK Horse Shows at kunne præsentere Helgstrand Dressage som sponsor for junior & youngrider CDI, hvor de spirende dressurstjerner får mulighed for at ride i skarp international konkurrence.

 

I forbindelse med Reem Acra FEI World Cup Dressur og International springning - sponsoreret af ECCO i Odense Congress Center har der gennem flere år været afviklet internationale klasser for de unge spring- og dressurryttere, hvilket har givet dem en unik mulighed for at få international konkurrenceerfaring.

 

I år afvikles stævnet den 9.-19.oktober og JBK Horse Shows har valgt at sætte endnu større fokus på de unges konkurrencer og dedikeret den første uge af stævnet til de unge spring- og dressurryttere!

 

Lørdag, den 11. oktober til og med mandag, den 13. oktober mødes de unge dressurryttere i de spændende internationale konkurrencer i junior & youngrider CDI ved JBK Horse Shows.

 

Den internationalt anerkendte dressurstald og hingstestation Helgstrand Dressage har valgt at bakke massivt op om ungdomsugen i dressur og er trådt til som sponsor for junior & youngrider turen. Og det er der ifølge indehaver, Andreas Helgstrand rigtig gode grunde til.

 

"Hos Helgstrand Dressage har vi ungdommen i fokus gennem uddannelsen af talentfulde ungheste. Heste som i fremtiden kan komme til at indtage de internationale arenaer med nogle af nutidens unge talenter i sadlen. Derfor finder vi det naturligt også at bakke op om de unge rytteres mulighed for at konkurrere internationalt på hjemmebane og samle værdifuld erfaring.", fortæller indehaver, Andreas Helgstrand.

 

Han supplerer samtidig med, at det falder godt i tråd med det Helgstrand Dressage gerne vil være og allerede er kendt for - nemlig at være leveringsdygtig i nogle af verdens bedste ungheste og se dem udvikle sig på konkurrencebanerne - nøjagtig som de unge ryttere.

 

Direktør for JBK Horse Shows, Jens Trabjerg er meget begejstret for det nye samarbejde med Helgstrand Dressage.

 

"De unge ryttere er ridesportens fremtid og JBK Horse Shows vil gerne gøre sit til at de kan udnytte deres potentiale fuldt ud. Derfor er det fantastisk, at en virksomhed som Helgstrand Dressage bakker op om dette og dermed er med til at sikre de unges mulighed for at konkurrere internationalt på dansk jord.", lyder det fra Jens Trabjerg.

 

Billede

 

Pressemeddelelse


Tilføjet d. 20-09-2014 kl. 08:15 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider