Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Slut med Store Hestedag i Roskilde

For idag. Dagen på dyrskuepladsen i Roskilde er ved at være slut, og publikum har efterhånden forladt området.

Det har været en dag med masser af mennesker, heste, hunde og sol. Der er blevet handlet ind og kigget hest i lange baner, og de fleste kommer hjem en smule fattigere end de kom hertil hvis vi taler kroner og øre. Taler vi derimod om hyggelige og gode oplevelser er de fleste blevet rigere.

 

Dagen har budt på et væld af forskellige aktiviteter for alle aldre, og specielt eftermiddagens program i den store ring har trukket publikum sammen ved hegnet.

Der har bl.a. været indslag med foreningen for Københavns nu pensionerede politiheste. Et indslag der viste fire af de tidligere politiheste i træning.
Politihestene har siden lukningen af det beredne politikorps boet hos plejefamilier, og var altså idag samlet for at give publikum en chance for at se de velredne heste.

Flere ønsker politihestene tilbage i bybilledet, og der er derfor dannet en forening for at støtte dette formål.

En politihest med rytter har efter sigende samme effekt som 18 betjente til fods, og det må jo da siges at være en god effekt.

 

Herudover har bedømmelsen af dagens hest været populær, og de ni finalister gjorde god figur foran de mange publikummer.

 

Eftermiddagens højdepunkt må siges at være det store hesteshow der bød på flere forskellige dicipliner og events.

Showet startede med det actionfyldte kørselsindslag hvor fire kuske med bagkørere gav den gas i pardyst. Kørsel er ved at blive yderst populært og er en super publikums magnet fordi der er fart over feltet og spænding hele vejen.

 

Kørslen blev efterfulgt af et westernindslag med fart i form af Barrel Race og Roping af kalv.

Hestene løb Barrel Race mod to Motorcrossere og vandt 2-1.

Herefter fulgte en showrytter der exellerede i kunsten at ride gammeldags kampridning og viste dicipliner som spydkast, knivkast og bueskydning.

 

Frisernes showteam viste også en fin kvadrille hvorefter franskmanden Jean-Marc Imbert med hesten Legos viste frihedsdressur med både hest og hund. Hunden Sprite kørte på banen på en trehjulet motorcykel til stor morskab for især børn og barnlige sjæle.

 

Danske Tinkerforening red også kvadrille og afsluttede med udridning i højt tempo. Fuld fart på de store dyr syntes af en eller anden grund altid mere voldsom og pompøs idet de jo racetypisk er beriget med stor hårpragt der vajer i vinden.

 

Jean-Marc Imbert afsluttede dagens show med at ride ungarsk post på to af sine heste uden seletøj. En bedrift der nok må siges at være imponerende.

 

Alt i alt har det været en dejlig dag på dyrskuepladsen, vi håber på en lige så fin gentagelse i morgen.

 


Tilføjet d. 06-09-2014 kl. 19:34 af i kategorien Arrangementer.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
06-09-14 Strålende start til Store Hestedag.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider