Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Decimaler afgjorde dagens dyst mellem Rikke og den regerende verdensmester

Publikum sad spækket om ringen i dag, da voltigørerne skulle vise Freestyle under verdensmesterskaberne, og det veloplagte publikum fik nervekamp for alle pengene. I dag blev de 15 bedste voltigører sendt videre til de afgørende runder.

 

Danske Rikke Laumann (Ghost Alfarvad Z/Lasse Kristensen) startede som nummer 14 ud af 28 starter og fik lov at holde en pæn førsteplads med 8,544 point, indtil regerende verdensmester, engelske Joanne Eccles (WH Bentley/John Eccles) med start nummer 20, tog dommerne med en marginal større storm, der lagde hende foran Rikke med 8,619 point. 3. og 4. pladsen har hhv. 8,439 og 8,435 point, så det bliver en utroligt spændende kamp om medaljerne de næste to dage. Feltet er tæt, og det bliver ikke uden spænding, når voltigørerne igen skal i ringen.

 

Rikke viste ellers et fint program, hvor øvelserne til mindste detalje var afpasset musikken, og det stod hurtigt klart, at hun under alle omstændigheder var sikret en plads i de afgørende runder.

 

Startrækkefølgen til i morgen og fredag er her til aften fundet ved lodtrækning, og med Rikkes andenplads ligger hun i sidste startgruppe. Hun har start nummer 13 i klassen der starter kl. 14.00, så vi kommer til at se hende på banen omkring kl. 15.30.

 

I morgen gælder det det tekniske program. Det er et næsten frit program, dog er der fem svære k¨r-øvelser, der skal vises, men de må vises i valgfri rækkefølge, og voltigørerne dømmes på hvor godt de viser øvelserne, samt hvordan de fletter dem ind i resten af deres program. Desuden tæller hesten, i Rikkes tilfælde Ghost Alfarvad Z, som altid 25% af de samlede point.

 

Fredag skal der dystes i det frie program.

 

Se dagens resultatliste her

 

Billederne nedenfor er venligst udlånt af Lise Berg, der i dag har sørget for billeder både fra opvarmningen og turen i ringen.

 

Billede

Der lades op før turen

 

Billede

Opvarmning

 

Billede

Fokus før start

 

Billede

Rikker gør klar til at komme på ryggen af Ghost

 

Billede

 

Billede

 

Billede

Rikke, Ghost og longefører Lasse Kristensen


Tilføjet d. 03-09-2014 kl. 23:14 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Bruttotrupperne til voltigering 2021 er klar
27-12-20 Sportsplanen for voltigering i 2021
29-07-19 Danske voltigører er blandt Europas bedste
07-07-19 Senior Pas-de-deux udtaget til EM
11-06-19 Voltigører udtaget til VM for juniorer og EM for seniorer
03-04-19 Bruttotrupperne udtaget i voltigering
07-02-19 Dorthe Ballegaard ny holdkaptajn i voltigering
05-11-18 Ny sæson med TræhestCup
22-09-18 Voltigøren Sheena har succes ved WEG
09-09-18 Voltigørerne kom så og sejrede!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider