Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sezuan dominerer følfinaler på Vilhelmsborg

 

 

Humøret var højt og kvaliteten stor blandt det års finaleføl

 

 

2 x Sezuanfløj

 

Udtaget til finalen for de dressurbetonede hoppeføl var kat. nr. 224 Tophøjs Florentina e. Floriscount/Solos Landtinus (opdr. Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen, Hobro). Et højstillet og storrammet føl med flot front, stor gangartskvalitet og kraftfuld mekanik. Føllet blev efterfølgende solgt på auktionen for 100.000,- + moms og salær.

Billede

Tophøjs Florentina (Foto: JP-Photo.dk)

 

Ligeledes udtaget til finalen kat. nr. 228 Lipas Adele e. Sezuan/Aljano (opdr. Lipas Horses, Lemming). Et utroligt smukt føl, der er sin faders udtrykte billede i en ultra feminin version og ligeledes med høj kvalitet i alle gangarter. Dette føl blev dyreste hoppeføl på auktionen hvor hun fik hammerslag på hele 220.000,- + moms og salær.

Billede

Lipas Adele (Foto: JP-Photo)

 

På fløjen og dermed med titlen Årets Dressurbetonede Hoppeføl 2014" satte dommerne et norskopdrættet føl nemlig den særdeles udtryksfulde og velfungerende kat. nr. 235 JJ Sasha, der ligeledes efter Sezuan denne gang med Sandro Hit til morfar. Føllet er opdrættet af JJ Horses i Norge og er ejet af af Kristin Andresen, også Norge.

Om føllet udtalte avlskonsulent Karina Christiansen at det er et feminint, velrejst og vellinieret føl med en smidig overlinje. Bevægelsen er særdeles god i skridt, taktfast og elastisk i både trav og galop hvor hun bevæger sig med god aktion.

Dette føl var ikke tilmeldt auktionen

 

Billede

JJ Sasha (Foto: JP-Photo.dk)

 

 

 

Med i hingstefinalen var den herligt elastiske kat. nr. 241 Springborgs Guardian e. Blue Hors Hotline/Fürst Romancier (opdr. Stutteri Springborg, Skæving)

 

Billede

Springborgs Guardian

 

Ligeledes udtaget til finalen blev kat. nr. 252 T-Hawk Axe e. Tomahawk/Blue Hors Zack. Der står skrevet hingst overalt på dette føl, der i tilgift er særdeles velgående og bevæger sig elastisk og især en god op-ad-bakke galop. Efter en budduel med Katrinelund Hingstestation gik føllet til Californien for 220.000,- + moms og salær på den efterfølgende auktion.

 

Billede

T-Hawk Axe (Foto: JP-Photo.dk)

 

På fløjen satte dommerkomiteen et helt overlegent gangartsføl. Kat. nr. 251 Strandagergårds Sirocco e. Sezuan/Blue Hors Don Romantic (opdr. Jens Jørgen Abildskov, Oure) bevæger sig med en mekanik og løsgjorthed helt ud over det sædvanlige og selvom han kunne vende flottere i halsen i forhold til de andre finaleføl valgte dommerne at sætte dette topfunktionelle føl forrest. Føllets kvalitet var da heller ikke gået ubemærket hen. På den efterfølgende auktion slog han alle prisrekorder med en hammerslagspris på hele 550.000 kr. Han er dermed det dyreste auktionsføl i Dansk Varmblods historie. Han er også det dyreste auktionsføl i verden i år!

 

Billede

Strandagergårds Sirocco (Foto: JP-Photo.dk)

 

Bedste springbetonede hoppeføl blev. kat 203 Lexus Sem e. Crelido/Louvre S (opdr. Esben Pedersen, Ålestrup). Hun blev handlet for 75.000,- + moms og salær på auktionen.

 

Billede

Lexus Sem (Foto: JP-Photo.dk)

 

Bedste springbetonede hingsteføl blev kat 216 Søndervangs Unikum e. Untouchable/Cassini II. Han blev solgt for 120.000.- + moms og salær til Absolute Horses

 

Billede

Søndervangs Unikum (Foto: JP-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 31-08-2014 kl. 09:58 og sidst rettet den 01-09-2014 kl. 06:23 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider