Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Individuel Reining finale styres af Usa.

De 21 Reining finalister i World Equestrian Games Reining individuelle finale, blev mødt af en yderst tændt publikumsskare i Caen her til aften. Oprindeligt var der kun plads til 20 finalister, men da to ryttere scorede samme point i den indledende runde, blev tallet altså sat op til 21.

Rytterne rider alle samme pattern, pattern 10, hvilket starter med et run down, efterfulgt af spins, cirkler og yderligere tre run downs.


Usa havde fra start sat sig hårdt på finalepladserne og havde hele seks af de enogtyve pladser, og storfavoritterne Andrea Fappani og Shawn Flarida er ligeledes fra Usa.

 

Samtlige ryttere red et yderst aggressivt program, og der er ingen tvivl om at alle red efter guldet.

Canadiske Cody Sapergia startede ud med at lægge sig i spidsen med 223,5 point og blev først slået syv ryttere senere af tyske Grisha Ludwig med 226,0 point. Han holdt føringen otte ryttere før han blev overgået af den amerikanske Mandy Mccutcheon på den fantastiske avlshingst Yellow Jersey med 227. Derefter red favoritten Andrea Fappani til 229. Han blev og også slået af klassens sidste rytter, storfavoritten Shawn Flarida der høstede hele 233,5 point.

 

 

De fem dommere, italienske Pierre Ouellet, amerikanske Rick Weaver, svenske Rick LeMay, tyske Maik Bartmann og østrigste Sylvia Katchker, havde et stort arbejde med at bedømme de fantastiske ekvipager. Det blev til masser af plusser og høje scorer, men også et par nul-scorer da enkelte fik fejl i programmet.

 

Usa blev som ventet de helt store vindere i dette års Reining finale, og beviste endnu en gang tydeligt hvorfor de vandt holdfinalen.

Samtlige medaljer tilfaldt amerikanske ryttere, og publikum var ekstatiske da Shawn Flarida red på banen sidst som storfavorit og gjorde det han nu gør bedst.

 

Guldmedaljen blev, som ventet, vundet af Shawn Flarida på den kun syv årige Spooks Gotta Whiz. Spooks Gotta Whiz er efter f: Spooks Gotta Gun og mf: Topsail Whiz.

 

Sølvmedaljen gik til Andrea Fappani på Custom Cash Advance, en smuk og yderst velgående avlshingst efter f: Custom Chrome og mf: Topsail Cody. Custom Cash Advance er en big stopper med en utrolig elegance.

 

Broncemedaljen endte hos Mandy Mccutcheon på den ti årige avlshingst Yellow Jersey. Yellow Jersey er efter f: Wimpys Little Step og mf: Mister Melody Jac. Yellow Jersey gik en fantastisk runde, hvor især hans cirkler skal fremhæves. En utrolig velbalanceret hingst der viser stor fart og smukke flyvende changementer.

 

Hele resultatlisten kan ses her


Tilføjet d. 30-08-2014 kl. 22:50 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: WEG 2014, Caen og Reining..





Seneste relaterede nyheder
03-09-14 Decimaler afgjorde dagens dyst mellem Rikke og den regerende verdensmester
02-09-14 Rikke Laumann i skarp front efter den obligatoriske runde
27-08-14 Reining i topklasse ved World Equistrian Games i Normandiet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider