Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Paradressur: Bronze til Susanne Sunesen

 

Det blev i dag til en flot bronzemedalje til den danske grad III Para-dressurrytter Susanne Jensby Sunesen og hendes velgående 16-årige DV-hoppe e. Quite Easy/Ladoga - en hoppe som Susanne og hendes mand Helmer selv står som avler af. Parret sluttede med samlet 71,976, hvor dommer C Alison King (HKG) så ekvipagen på førstepladsen.

 

I 2006 ændrede Susannes liv sig markant da hun under arbejdet i familiens stutteri fik en bigballe halm over sig og brækkede ryggen, hvilket resulterede i at hun blev delvist lam fra navlen og nedefter.

 

Den regerende Danmarksmester Annika Lykke Risum og den kun 8-årige Aros af Fenris e. De Niro/Temple Wind XX sluttede på 5. pladsen med 69,56 pct.

 

Vinder blev sejrsvante Hannelore Brenner (GER) og hendes faste partner gennem mange år den nu 19-årige Women of the World e. Walt Disney/Pik Bube med samlet 73,61

 

I grad 1b red Stinna Tange Kaastrup og Steffi Graf til 70,000 %, hvilket rakte til en fin 6. plads i klassen.

 

Holdmesterskabet afgøres efter at Grad II- og IV-ekvipagerne har redet deres individuelle mesterskabsklasser torsdag og afgøres ved sammenlægning af holdenes tre bedste resultater fra teamprogrammerne (redet mandag og tirsdag) og de tre bedste resultater fra de individuelle mesterskaber, som rides onsdag og torsdag. Det danske landshold består af Susanne Jensby Sunesen (grad III), Annika Lykke Risum (grad III), Stinna Tange Kaastrup (grad IB) og Line Thorning Jørgensen (grad IV), mens Caroline Cecilie Nielsen (grad II) kun rider individuelt.

Efter teamprogrammerne ligger Danmark på en foreløbig 5. plads med 212,799 point. England fører klassen med imponerende 226,816 point, Holland ligger nr. 2 med 217,838 point, Tyskland nr. 3 med 216,697 point, og Italien nr. 4 med 215,143 point.

 

Fredag rides der kür-mesterskaber, som er åben for den bedste tredjedel (min. 7 ekvipager) fra de individuelle programmer i hver grad, hvilket betyder at alle de danske ekvipager, der har redet i dag har kvalificeret sig.

 


 

Tilføjet d. 27-08-2014 kl. 22:17 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider