Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Landshold udtaget til VM i dressur

Billede

Anna Kasprzak og Donnperignon (Arkivfoto: JP-Photo)

 

Nu står det klart hvilke fire ekvipager, der skal til VM i dressur til august. Det bliver Anna Kasprzak på Donnperignon, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Digby, Lars Petersen på Mariett og Mikala Münter Gundersen på My Lady, der skal repræsentere Danmark, mens Anders Dahl på Wie Atlantico De Ymas er reserve.

 

Udtagelse af VM-hold i dressur
Det bliver nedenstående fire danske dressurekvipager, der skal repræsentere Danmark i holdmesterskabet og de to individuelle mesterskaber ved VM i Normandiet fra 25. august.

? Anna Kasprzak og Donnperignon
? Lars Petersen og Mariett
? Mikala Münther Gundersen og My Lady
? Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby

Anders Dahl og Wie-Atlantico De Ymas er reserve.

"Det bliver rigtig spændende til VM. Målet er en top 5-placering i holdkonkurrencen, men konkurrencen er rigtig hård, og dressur er en sport, hvor alt kan ske. Men vi glæder os, og jeg er sikker på, at vores danske ekvipager vil give alt, hvad de har i sig på dressurbanen i Normandiet", siger holdleder Kimi Nielsen.

 

Comeback til Digby
En af Danmarks gennem tiden mest succesfulde dressurheste, Digby, med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein i sadlen blev pensioneret ved EM 2013 i Herning, men udtagelsen til VM betyder nu et comeback til den 17-årige vallak. Landstræner, Rudolf Zeilinger, og holdleder, Kimi Nielsen, har valgt at give Nathalie og Digby en plads på VM-holdet, da ekvipagen har vist topform gennem sæsonen. I Qatar i marts 2014 vandt Nathalie og Digby både Grand Prixen og küren med over 80 %, og ved det netop afholdte internationale stævne i Falsterbo i Sverige, der var iagttagelsesstævne til VM, opnåede Nathalie og Digby en 2. plads både i Grand Prix og küren med over 78 %, marginaler efter svenske Patrick Kittel.

 

VM uden danmarksmester
Danmarksmester Lone Bang Larsen og Fitou L var et stærkt kort i bruttotruppen til VM, men da Fitou L ikke er i orden, har Lone Bang Larsen valgt at trække sig fra bruttogruppen inden den endelige udtagelse.

 

Spændende VM venter
Den 25. - 29. august afvikles verdensmesterskaberne i dressur ved WEG (World Equestrian Games), som er verdensmesterskaberne i otte af ridesportens discipliner (Danmark er repræsenteret i syv discipliner). WEG afvikles i Normandiet i Frankrig fra den 25. august - 7. september.
I dressuren afgøres holdmesterskabet i Grand Prix, der afvikles 25. - 26. august, mens de individuelle verdensmesterskaber afgøres i hhv. Grand Prix Special den 27. august og Grand Prix Kür den 29. august. Læs mere på side 4 og 5 i DRF Spot nr. 3 2014.

 

Kilde: DRF


Tilføjet d. 14-08-2014 kl. 12:51 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider