Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Resultater fra Hannoveraner-Reitpherde-Championat med dansk vinder i 4 års klassen

I weekenden blev der ikke kun afholdt verdensmesterskaber for unge 5 og 6 års dressurheste i den tyske by Verden, Hannoveraner Forbundet afholdte også deres championatsfinaler.

 

Hos de 3 års hingste gik sejren til Ampere-sønnen Nymphenburg's First Ampere, redet af Eike Bewerungen. Hingsten brillerede med overlegne gangarter, hvor både trav og galop blev honoreret med 9,5, det samlede resultat blev 8,9

Hvis navnet klinger bekendt, er det fordi at hingsten også deltog ved Dansk Varmblods hingstekåring i marts, hvor hingsten dog ikke opnåede kåring.

Billede

Nymphenburg's First Ampere, redet af Eike Bewerungen (JP-Photo)

 

 

På en andenplads med 8,5 point kom Dancier-sønnen Dressage Noir, der har Londonderry til morfar, redet af Wibke Hartmann-Stommel. Hos denne hingst var det særlig skridtbevægelsen der var i særklasse, hvilket blev belønnet med 9,5.

 

Tredjepladsen gik til Rapace e. Blue Hors Romanov/Sandro Hit samt Florenz e. Florencio I/Sandro Hit, begge med 8,4 point og begge fremvist af svenske Jessica Lynn Andersson. For publikum der ikke sad med et katalog var der næppe nogen tvivl om faderhingsten til Rapace, idet han lignede en tro kopi af sin verdensberømte far, dog i en yngre og mere moderne model. Florenz var ligeledes en top moderne rideheste type, med en helt eminent galop, der udløste et 9 tal.

 

I 4 års finalen for hopper og vallakker, blev det danske Rikke Dupont med Romanova der løb af med sejeren. Romanova e. Blue Hors Romanov/Danone I er ejet i fælleskab mellem rytteren Rikke Dupont, Helgstrand og Hansen. Romanova blev tildelt 9,5 for både trav og galop samt ridelighed/eftergivenhed. Romanova var også vinder af 4 års Championatet på Blue Hors for et par måneder siden.

 

Diamanti e. Don Crusador/Londonderry redet af Meike Rodich red sig ind på andenpladsen med 8,7 point. Her var det særligt vallakkens dejlige travbevægelse der høstede opmærksomhed, hvilket også resulterede i karakteren 9,5.

 

På tredjepladsen kom den sorte Floriscount-datter Forever Love, mf: Rotspon, redet af Dora Asendorf. Forever Love fik for sin dejlige galop et rent 9 tal og det samlede resultat sluttede på 8,7.

 

I finalen for 4 års hingste blev det Smirnoff e. Sir Donnerhall I/Florencio I der med Manuel Bammel blev samlet vinder med 9,2 point. Hingsten scorede 9,5 for både trav og skridt, mens galoppen blev honoreret med et 9 tal.

 

Andenpladsen gik til Danciano e. Dancier/Rotspon med 8,9 point. Danciano er ejet i fællesskab mellem Helgstrand og Schockemohle og blev fremvist af Schockemohles rytter, Anja Engelbart. Hingsten scorede et 9 tal for sin fremragende travbevægelse.

 

Quantensprung e. Quando-Quando/Donnerhall, redet af Vera Nass, kunne med sin 9 tals galop, indtage tredjepladsen med 8,4 point.

 

Resultat 3 års hingste

Resultat 4 års hopper og vallakker

Resultat 4 års hingste


Tilføjet d. 12-08-2014 kl. 17:05 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: UVM 2014 i Verden af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider