Under emnet 'bæredygtig træning og ridning', blev der på ISES konferencens sidste dag, præsenteret en række yderst interessante forskningsresultater, som har relevans for alle, der vil være seriøse med deres sport, og som samtidig vil passe godt på deres hest.
Bæredygtig træning og ridning
Det tredje og sidste dag på den internationale ISES konference var også dagen for det sidste tema under overskriften "Sustainable training og ridning". Overskriften kan direkte oversættes til 'Bæredygtig træning og ridning', men hvad er bæredygtighed egentlig i denne sammenhæng?
Ifølge en af definitionerne er bæredygtighed udtryk for en teknologi's eller kulturs slid på naturgrundlaget, men det indebærer også en økonomisk, social, etisk, eller økologisk synsvinkel, der kan være ret kontroversiel. Andre definitioner på bæredygtighed er 'even til at blive bibeholdt eller at kunne fortsætte', 'at være i stand til at blive brugt uden at blive ødelagt' eller 'at være i stand til at holde eller fortsætte i lang tid'.
På en enkel måde og i den relevante sammenhæng, kan man udtrykke bæredygtighed, som evnen til at skabe de bedste betingelser for anvende hesten, i træning, ridning og konkurrence, både nu og i fremtiden, uden at kompromitere hestens velfærd, eller på anden måde gøre overgreb på den.
Det er imidlertid en tilgang til heste og ridning, der har været gennemgående for samtlige indlæg på konferencen og er grundlæggende for ISES som organisation, hvilket Heste-Nettet senere vil bringe en artikel om.
Træner vi vore heste godt nok - og hvad med os selv?
Formiddagens hovedindlæg, blev præsenteret af den respekterede tyske forsker Arno Lindner, som har haft en akademisk karriere i forskning indtil 1992, hvor han har arbejdet som selvstændig forsker og ledt en uafhængig forskningsorganisation kaldet Arbeitsgruppe Pferd, hvis mission er at diagnosticere præstation og guide træningen af heste. Lindners postulat var, at megen forskning der søger at minimere skader hos heste, men at det formentlig aldrig vil lykkedes, uanset hvor mange typer fysiske træningsmetoder der udvikles for at undgå det og at mange ryttere træner deres heste på forskellige måder uden at vide hvorfor. "Det er forbløffende, hvor meget tid folk bruger på træning af deres heste, uden at vide hvad det er godt for", udtalte Lindner.
Lindner påpeger, at der er evidens for, at heste ofte ikke konditioneres og forberedes godt nok, og at der skal andre metoder der skal til, end de traditionelle træningsregimer, for at konditionere hestene, så de ikke skades i konkurrence. Lindner understreger endvidere, hvor vigtigt det er for hesten, at ryttere holder sig i form: "Rytterne skal være smidige, med god balance og muskelkoordination, og skal helst selv være lige i kroppen, ligesom nogle ryttere, afhængig af sportsdisciplinen, også har behov for at styrketræne og træne udholdenhed", sluttede Lindner.
Et meget tankevækkende indlæg, der udfordrer de traditionelle træningsregimer, og stiller spørgsmålstegn ved, om vor egen mangel på træning påvirker hestevelfærden negativt.
Uregelmæssige hjerteslag
Den kendte danske hjerteforsker Rikke Buhl, fra Københavns Universitet, kom med et meget velpræsenteret og spændende indlæg om hjertet hos sportsheste. Hun lagde ud med en sammenligning af forskellige dyrs sportslige præstationsvene, hvor mennesket ligger i den sørgelige ende - faktisk talt på griseniveau!
Buhl bekræftede den gamle tese om, at heste med fysisk store hjerter, faktisk præsterer bedre i f.eks. væddeløb. Hun brugte eksemplet til at påpege, at fysisk træning faktisk ændre hestekroppen markant, f.eks. som følge af større brug af oxygen, større blodgennemstrømning og altså, også en udvidelse af den vigtige muskel - hjertet.
Arytmi, er en hjerterytmeforstyrrelse der optræder, når de elektriske impulser, som skal styre hjerteslagene ikke fungerer korrekt. Det giver anledning, uregelmæssigheder f.eks. at hjertet simpelt hen springer taktslag over, slår for hurtigt, langsomt eller blot uregelmæssigt. Fænomenet eksisterer også hos mennesker, hvor det kan have store sundhedsmæssige konsekvenser, og kan betyde at man skal have indopereret en pacemaker. Hos sportsheste, forholder det sig anderledes.
Mange veltrænede konkurrenceheste vil over tid få større hjerte, og vil ofte udvikle mindre mislyde og arytmi, som Buhl, beskriver som karakteristisk for det atletiske hjerte. Hvad der kan føre til pludselige dødsfald, som der er eksempler på. f.eks. i galopsporten eller springning, er dog fortsat uvist.
Rytterens hånd og opstilling
Udover Lindners påpegning af vigtigheden af rytterens egen smidighed og balance, tidligere på dagen, beskæftigede flere af de øvrige indlæg sig ligeledes med rytterens indvirkning på hesten.
Et britisk forskningsprojekt, så på rikofaktorer i forbindelse med militarykonkurrencer og indikerede at rytterpositionen havde indflydelse på risikoen for styrt. Et andet projekt fandt stor variation i tøjletrækket, ikke alene mellem ryttere, men også i de forskellige gangarter, mens et tredje studie så på, om indsat elastik i tøjlen reelt havde en positiv effekt på rytterens hånd, men konkluderede at det reelt kunne have en negativ effekt på hestens læring og træning. Et studie, som ikke blev præsenteret mundtligt på konferencen, konkluderede derimod, at ryttere der rider med handsker, har et mindre tøjletryk end ryttere der ridder uden.
Om du er højre eller venstrehåndet kan antageligt også have indflydelse på dine rideposition, da forsøg viste, at venstrehåndede ryttere sidder tættere på optimalpositionen en højrehåndede.
Hyperflexion aktiverer ikke mavemuskler
Kienapfel og Preuschoft, fremlagde et foreløbigt studie, der viste hestens muskelaktivering i de tre gangarter med og uden rytter, og konstaterede bl.a., at de vigtige mavemuskler hos hesten ikke aktiveres yderligere ved rytterens vægt, og at det derfor ikke har en øget træningseffekt.
Desuden fremsatte de konklusionen, at hyperflexion af halsen ikke har nogen gunstig indvirkning på hestens mavemuskler. "Hvis du rider i en hyperflex position, så aktiverer du ikke mave mavemusklerne, som er væsentlige for at hesten kan hæve ryggen", konkluderede Kienapfel.
Forskerne har tidligere på året publiceret en artikel, som er frit tilgængelig på nettet, og som omhandler hvad der sker fysiologisk og miomekanisk ved forskelige hoved og halspositioner hos hesten.
Uden sko ingen succes?
Et andet interessant studie, viste i modsætning til den generelle opfattelse og tidlige forskningsprojekter, at uskoede heste ikke umiddelbart bør have en ulempe i dressurkonkurrencer, da sko ikke nødvendigvis giver en fordel i forhold til barfodede heste - snarere tværtimod. Heste-Nettet, vil tage dette emne og den konkrete artikel op i en senere artikelserie om hestes behov for sko.
Temagruppen om bæredygtig ridning og træning, var en session, der indeholdt en række vigtige og interessante budskaber, som nok er et ekstra studie værd, for den seriøse rytter, der gerne vil optimere præstationen i sporten, og som samtidig ønsker at passe bedst muligt på hesten.
Arno Lindner under fremlæggelsen af sine vigtige budskaber på ISES konferencen 2014 (forsidefoto: Tine Lessèl)