Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vester Mølle Rideclub gør dig stævneklar

Vester Mølle Rideclub, beliggende i Langholt tæt ved Aalborg, tilbyder nu at hjælpe dig med at blive klar i en fart til at starte distriktsstævner. Rideklubben, som er i rivende udvikling, udbyder for første gang et lynkursus, hvor deltagerne kan opnå ryttermærke 3 + 4, som det kræves for at få rytterlicens.

 

Lynkurset foregår således, at deltagerne selv læser teorien op. Den 23. august afholdes der så en spørgetime på Vester Mølle Rideclub. Her har deltagerne mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål der måtte være til det læste materiale og de praktiske prøver gennemgås i fællesskab. Derefter afholdes prøverne den følgende weekend 30. samt 31. august. Ligeledes er der mulighed for at tage rideprøve, og rideklubben udlåner til dette også gerne en hest eller pony.

 

Kristina Henrichsen fra Vester Mølle Rideclub fortæller, at rideklubben glæder sig meget til at være vært for dette arrangement. Hun er selv en af dem, der har valgt at benytte sig af tilbuddet, for at kunne starte disstrikstævner med sin unghest. Selvom Kristinas hest ikke er klar til at starte stævner endnu, fortæller hun, at hun tager prøverne nu, så hun ikke skal tænke på det senere. Derudover påpeger hun at fordelen ved et lynkursus er, at hun ikke skal beregne så meget tid til at komme til undervisning, men kan læse hjemme når det passer hende.

 

Vester Mølle Rideclub har allerede en flok meget engagerede stævneryttere, og derfor håber de også at folk fra andre klubber har lyst til at deltage i prøverne. Hvis nogen skulle ønske at deltage, eller har spørgsmål kan man henvende sig på mail: VMR@outlook.dk - sidste frist for tilmelding er d. 1. august 2014.

 


Tilføjet d. 24-07-2014 kl. 10:39 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider