Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Przewalski genudsættes i Mongoliet

Tre Przewalski hopper har taget den lange tur fra Prag til Mongoliet, som en del af bestræbelserne på at bevare den oprindelige mongolske vildhest i naturen.

 

Specialtransport

Tre Przewalski hopper er netop fløjet på første klasse fra Prag til Mongoliet, med to stop på vejen på den i alt 17,5 timer lange flyrejse. For at gøre rejsen så komfortabel som mulig for de tre heste, blev rejsen foretaget med assistance fra det tjekkiske militær og i et tjekkisk militær fly. De ankom alle tre i god behold til deres nye permanente hjem, Gobi B nationalparken i Mongoliet.

 

Avl siden 1932

At hestene netop kommer fra Prag, er der en rigtig god grund til. Avl af Przewalski hesten har en særlig lang tradition for Prags zoologiske have. Allerede i 1932 påbegyndte man avlsprogrammet, og haven har siden 1959, vedligeholdt en international stambog over racen.

 

Udrydningstruet

Den store avlsindsats der ydes for Przewski hesten i Prag er også velbegrundet. Przewalski hesten er nemlig på listen over de kritisk udrydningstruede dyr, der publiseres af den internationale sammenslutning for bevarelse af naturen (International Union for Conservation of Nature).

 

Fjerde flyvetur

Det er heller ikke første gang der er fløjet Przewalski heste fra Prag til Mongoliet. Faktisk er det sket hele 4 gange tidligere. Den zoologiske have i Prag, har nemlig oparbejdet en stolt tradition, med at avle dyr der er udrydningstruet, og deltager i et program, som har til formål, at genudsætte opdrættede truede dyr i naturen.

 

Oprindelse

Przewalski hesten indtog engang, de kolossale græsområder i centralasien, i store flokke, men den blev udryddet i naturen sidst i 1960'erne og de tidlige 1970'ere, som følge af jagt på hestene for kød, samt den fremrykkende landbrugsmæssige opdyrkning af de vidt favnene græssletter.

 

Przewalski hesten blev først beskrevet i litteraturen i 1881 af den russiske zoolog I.S. Poliakov. Han navngav den mongolske vildhest efter den russiske opdagelsesrejsende Przewski.

 

Genudsættelse

Siden Przewalski hestens udryddelse i naturen, blev der iværksat en indsamling af rapporter og registreringer over tilbageblivende dyr i fangeskab hos zoologiske haver og i privateje. Fokuserede avlsprogrammer, som det der blev etableret i Prags zoologiske, har imidlertid båret frugt.

 

Man genudsætter nu Przewalski heste regelmæssigt i små grupper, tilbage i deres oprindelige hjemland, og der følges tæt op på deres velfærd og trivsel. Flokkenes bevægelser og udvikling monitoreres løbende. Her på de udbredte græssletter, hvor de igen, kan løbe rundt i deres forfædres hovspor og forhåbentlig opnå en stsørrelse i antal, hvor de igen selv kan bidrage til artens fortsatte bevarelse.

 

Det er imidlertid aldrig lykkedes at tæmme Przewalski hesten fuldstændig, som vore andre tamheste.

 

Billede

 

En af hopperne i sin transportbåd, før hendes lange rejse fra Tjekkiet til Mongoliet (forsidefoto: Miroslav, Bobek, Prag Zoo)


Tilføjet d. 08-07-2014 kl. 22:57 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
18-11-19 Chernobyl hjemsted for Przewalski heste
05-09-15 Przawalski føl født i fangeskab
17-07-13 Præhistorisk hest fuldt DNA afkodet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider