Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Husk vandet – det vigtigste næringsmiddel!

Alle ved, at vand er et livsvigtigt næringsmiddel for hesten, men hvorfor er det så vigtigt og hvilke livsfunktioner bidrager vandet til?

 

Enhver grundlæggende vejledning i pleje af en hest omfatter en sætning der minder om den følgende " giv altid hesten adgang til rigeligt frisk vand". Selvom alle sikkert kan anerkende, at dette er et godt og åbenlyst råd, har vi alle tendens til i det daglige, ikke at tænke så meget over dette livsvigtige næringsmiddel.

 

Vands betydning for organismen

I realiteten er vand det vigtigste næringsmiddel overhovedet, ikke kun for os selv, men også for vore heste. Uden vand holder kroppens funktioner nemlig op med at fungere. Vand har derimod mange gavnlige egenskaber så som:

  • Vand hjælper med at regulere varmen i kroppen og hermed kroppens temperatur.
  • Vand smører leddene i kroppen
  • Vand polstrer det centrale nervesystem
  • Vand indgår og har en funktion i både synet og i hørelsen
  • Vand hjælper til at regulere fordøjelsen og til at hindre forstoppelse
  • Vand sikrer huden sin elasticitet.

Uden vand - ingen præstation

Et andet perspektiv på, hvor vigtigt vand er for hesten, er at en hest nemt kan eksistere uden mad i op til 3 uger, men den kan kun overleve uden vand i maksimalt 5-6 dage.

 

Selvom behovet for vand, varierer med hvor meget hesten bevæger sig, temperaturen i omgivelserne, ernæringens sammensætning og andre faktorer, har en 500 kg tung hest som minimum behov for et dagligt vandindtag på minimum 15-20 l vand om dagen, for at fungere på vedligeholdsniveau.

 

Heste bliver hurtigt dehydrerede, hvis ikke de indtager tilstrækkeligt med vand. Får de ikke vand, kan de indenfor 24 timer miste 4 % af deres kropsvægt. Dette sker ved udskillelse af sved og urin, afføring og udånding. Efter 48 timer uden vand, vil de have mistet ca. 6,8 % af kropsvægten, og efter 72 timer ca. 9 %. I sommervarmen kan vægttabet nå helt på 16 %.

 

Symptomer på dehydrering

Symptomerne på dehydrering er at slimhinderne tørrer ud, desuden ses der indsunkne øjne, et indtørret udseende, huden mister noget af sin elasticitet. og hvis huden foldes kraftigt, og derefter først langsomt genvinder sin form, så har hesten allerede mistet mere end 6 % af sin kropsvægt. På dette tidspunkt har dehydreringen allerede sat sit spor på hestens evne til at præstere, og til at fordøjelsessystemet kan fungere effektivt. Begge dele styrtdykker ved manglen på vand. Mangel på vand til fordøjelse kan meget hurtigt føre til kolik. Faktisk skyldes hovedparten af koliktilfælde i løbet af vinteren oftest at hestene ikke drikker nok vand, hyppigst som følge af at det fryser til is, eller de ikke tildeles vand på foldene.

 

Vigtige overvejelser

Heste som får meget tørt grovfoder uden at det ledsages af tilstrækkelige mængder vand, er også tilbøjelige til at udvikle kolik. Derimod er heste der bliver lukket ud på friske grønne, saftspændte græsmarker, i stand til at trække meget af deres vandbehov fra græsset.

 

Ifolede og lakterende hopper har ligesom behovet for andre næringsstoffer også et øget behov for vandindtag. Selvom de fleste føl vil få væske via modermælken, vil de begynde at drikke indenfor ganske få uger efter de bliver født, og vil derfor også, hurtigt få brug for adgang til vand.

 

En anden grund til at nogle heste bliver dehydreret, er som følge af voldsom svedabsorption. Det kan forekomme i ekstrem hede og høj luftfugtighed, eller hvis den er i hård træning. Når vejret er varmt, kan vandbehovet stige 3-4 gange, når hesten arbejder. Heste der har diare bliver også hurtigt dehydreret og det kan blive vanskeligt for hesten, at regulere temperaturen, hvorfor den kan få feber. Vær derfor særlig opmærksom på hestens vandbehov er dækket ind i sommerperioden, særligt under træning.

 

Aldrig uden vand

Uanset hvad årsagen er til at hesten bliver dehydreret, så står man sig bedst som hesteejer i, at forhindre det sker. Den letteste måde at sikre sig, at hesten aldrig bliver dehydreret er, at sørge for at den altid har adgang til friskt rent vand - upåagtet de gældende vejrforhold.

 

Billede

 

Frisk rent vand er vigtigste næringskilder for heste


Tilføjet d. 29-07-2014 kl. 10:59 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
21-12-19 Vand og dækkener - hvad dækker begreberne over?
07-07-15 Hvor godt tåler heste varmen?
11-12-14 Vinterråd til løsdriftheste
03-07-14 Heste der taber sig i sommervarmen
16-01-14 Kolikheste i vinterhalvåret
22-02-14 Sådan undgår du muk!
19-10-13 At undgå kolik
13-10-13 Vand er vigtigt på vinterfolden
04-08-13 Tjek din hest for dehydrering
03-12-14 Vinterudfordringer i hesteholdet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider