Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nathalie opfyldte Fies drøm

Fredag fik 15-årige Fie opfyldt en stor drøm ved DM-stævnet på Broholm. Fie er anbragt hos en plejefamilie og har en glødende interesse for dressur, og fredag opfyldte Børnehjælpsdagen en stor drøm for Fie. Fie havde nemlig en drøm om at få en dag sammen med en af Danmarks bedste dressurryttere, og den drøm gik i opfyldelse fredag.

 

15-årig passioneret hesteblogger
Fie er 15 år og bor hos en plejefamilie på Sjælland. Hun er en passioneret ridepige - og ridning er reelt set det eneste, hun er rigtig glad for. På trods af, at hun kun har redet i tre år, har hun et stort talent for dressur. Fie drømmer om et voksenliv, hvor hun kan ride dressur på et højt plan. Hun er meget ambitiøs efter at nå sit mål: hun rider hver dag uden undtagelse, og så snart hun har fri fra skole, tager hun til stalden for at være sammen med sin hest, Pony Gammelby, der er hendes bedste ven. Fie får rideundervisning to gange om ugen og går til dressurstævner cirka tre gange om måneden.

Fie står samtidig bag Danmarks største hesteblog - Fie&Pony - på Facebook, der har 11.500 likes

En drøm går i opfyldelse
I forbindelse med sin passion for ridning, havde Fie ønsket at få en dag sammen med en af Danmarks topdressurryttere/trænere. Hun ville gerne vide mere om, hvad det kræver at blive professionel. Det var dette ønske, som Børnehjælpsdagen opfyldte fredag - og det skete sammen med prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, der er et af Fies store forbilleder.

 

Fredag mødtes Fie med prinsesse Nathalie ved Broholm Horseshow, hvor Nathalie gav Fie en bog om prinsessen med autograf i. Derefter gik de to en tur i stalden for at se på hestene og tale om stort og småt. Da Nathalie måtte trække sig tilbage for at forberede sig til DM-klassen, fik Fie og hendes plejefamilie plads i VIP-afdelingen, hvorfra de kunne nyde mesterskabsridningen.

 

Rollemodel, der bryder statistikkerne
Erfaringer og statistikker viser, at anbragte børn har stor risiko for at falde tilbage i den negative sociale arv. Det er derfor alt afgørende, at disse udsatte børn får støtte til at styrke/dyrke faglige kompetencer og personlige talenter. Det kan være vejen til en succesfuld fremtid, et bedre liv.

Det interessante ved Fies historie er, at hun trods alle odds formår at skabe positive resultater for sig selv ved at dyrke sit talent og interesse for ridning. Samtidig skaber hun opmærksomhed via sin blog. Hun er en rollemodel for andre anbragte børn og unge. Fies plejeforældre har i øvrigt en stor del af æren for Fies positive udvikling, da de på alle måder støtter hende i forbindelse med ridningen.

Om Børnehjælpedagen
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der året rundt støtter de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Børnene bor enten i plejefamilier eller på institutioner. Læs mere om Børnehjælpsdagen på http://www.bhd.dk

Børnehjælpsdagen tilbyder børnene en række forskellige oplevelser og aktiviteter; herunder opfylder vi særlige drømme gennem 'Drømmebanken'. Læs mere her.

 

Kilde: DRF

Billede

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Fabienne (JP-Photo)

 


Tilføjet d. 10-06-2014 kl. 17:07 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Broholm Horse Show 2014 af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider