Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

De danske mestre i paradressur kåret på Broholm

Billede

Stinna Tange (Arkivfoto: JP-Photo)

Lørdag skulle paradressurrytterne vise deres kürprogrammer, inden det kunne afgøres, hvem de fire nye danmarksmestre blev. I løbet af 3½ spændende timer blev det afgjort, at Line Thorning Jørgensen tog guld for Grad IV, Annika Lykke Dalskov blev mester i Grad III, Caroline Cecilie Nielsen tog titlen for Grad II, og Stinna Tange Kaastrup fik guld i Grad I. Mesterskaberne blev afgjort ved sammenlægning af resultaterne fra 1. og 2. afdeling.

 

Guld til Stinna og Steffi Graf i Grad I
I DM-kampen dystede Grad IA og IB samlet om et sæt medaljer, og for anden dag i træk leverede EM-bronzevinder og Grad IB-rytter Stinna Tange Kaastrup (THSR) på Steffi Graf bedste resultat. Med en kür til 77,583 % og et samlet resultat på 151,146 point, var guldet i hus. Sølvet gik til grad IA-ekvipagen Liselotte Scharff Rosenhart og Fine Kalypso med en kür til 69,500 % og et samlet resultat på 139,572 point, mens Chinett Lauridsen (SDR) - grad IB - på Alpenfürst H. fik bronze med en kür til 64,333 % og et samlet resultat på 128,29 point.

 

Caroline er dansk mester hos Grad II
Tre grad II-ekvipager dystede om DM-medaljerne på Broholm, og med en kür til 78,083 % og et samlet resultat på 146,464 point kunne DM-guldet hænges om halsen på EM-ekvipagen Caroline Cecilie Nielsen (HØS) og Leon. Sølvet gik til Anni Meijer (SIV) og Raprice med en kür til 59,167 % og et samlet resultat på 121,500 point, mens Sofie Frost Hansen (GBR) på Alexis fik bronze med 63,417 % i küren og samlet 120,846 point.

 

DM-guld for Grad III til Dalskov
Gennem mesterskabet har der været tæt løb om medaljerne i Grad III. Efter küren stod det dog klart, at DM-guldet gik til PL-bronzevinder Annika Lykke Dalskov (DAR) på Aros A' Fenris med en kür til 78,750 % og et samlet resultat på 149,726 point. Sølvet gik til Susanne Jensby Sunesen (HBR) på Thy's Que Faire med en kür til 70,417 % og et samlet resultat på 143,287 point. Bronzen gik til Katrine Kristensen (NVR) på Welldone Dallas, der leverede en kür til 70,833 % og sluttede med et samlet resultat på 135,711 point.

 

Line Thorning er danmarksmester for Grad IV
Ni grad IV-ekvipager dystede om DM-medaljer på Broholm, og favoritten Line Thorning Jørgensen (HMR) på Di Caprio svigtede ikke i küren, hvor det blev til imponerende 80,333 %. Dermed kunne Line med et samlet resultat på 153,309 point lade sig hylde som dansk mester. Sølvet gik til Camilla D. F. Christensen (FYR) på Østergårdens Deleight efter en kür til 75,167 % og et samlet resultat på 144,929 point, mens Line Kongensgaard (THSR) på Laponio fik bronze med et kür-resultat på 69,917 % og samlet 138,012 point.

 


Tilføjet d. 10-06-2014 kl. 16:57 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Broholm Horse Show 2014 af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider