Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Helgstrands sponsorer melder fra

Den seneste medie turbulens om Andreas Helgstrand og hans ridning af sin dressurhest Akeem Foldager, får nu sponsorerne til at melde fra. De ønsker ikke at deres virksomheder eller produkter associeres med tvivlsom hesteetik

 

Første udmelding kom for et par dage siden fra sponsoren Equsana. Siden er flere andre sponsorer meldt fra, og her til aften kunne Helgstranddressage.com's sponsorside slet ikke tilgås. Det vides ikke med sikkerhed, hvilke sponsorer der fortsat holder ved, men det er formentligt et fåtal.

 

Sponsorerne ønsker ikke at deres virksomheder og produkter associeres med tvivlsom heste-etik. Dette gælder også flere af Helgstrands tidligere sponsorer.

 

Senest har det foranlediget forsikringsselskabet FIRST, til at kommentere selskabets nuværende relation til Helgstrand. FIRST har tidligere anvendt Helgstrand meget aktivt i deres markedsføring for hesteforsikringer, men har netop udsendt en pressemeddelelse, hvori de fastslår at selskabet ophørte med at sponsere Helgstrand over et år tilbage, og understreger at selskabet tager afstand fra ureglementeret brug af hjælpere.

 

Pressemeddelelsen fra FIRST lyder som følger:

 

PRESSEMEDDELELSE - FIRST OG ANDREAS HELGSTRAND

På baggrund af den seneste tids voldsomme skriverier på sociale medier og i pressen omkring

ureglementeret brug af hjælpere ved Helgstrand Dressage's åbent hus arrangement den 12. April

2014, finder vi det nødvendigt med en officiel udmelding fra FIRST.

 

Uden sammenhæng med den aktuelle situation, kan vi oplyse, at vor sponsoraftale med Andreas

Helgstrand udløb den 22. februar 2013 og har således ikke været aktiv i mere end et år.

 

Derimod har vi igennem en del år sponsoreret netop aktiviteter med fokus på hestevelfærd,

herunder de seneste 4 års hestevelfærdsseminarer i forbindelse med Hest & Rytter Messen i

Herning.

 

Vi vil gerne understrege, at vi finder ureglementeret brug af hjælpere uacceptabel, uanset hvem

rytteren er og tager følgelig også afstand herfra.

 

Vi har været i kontakt med bl.a. Hestens Værn, som vi selv er medlem af, dyrlæge Peter M. Busk

og Andreas Helgstrand selv, for at få et klart billede af situationen.

 

Dyrlæge Peter M. Busk's rapport frikender Andreas Helgstrand i spørgsmålet om skader i flanker

som følge af brug af sporer, men derimod ikke for ureglementeret brug af Kandar.

 

Vi har noteret os, at Andreas Helgstrand har erkendt, at han har begået denne fejl og beklaget

dette.

 

Vi har forståelse for, at de billeder der har været vist i pressen giver anledning til reaktioner og

selvom vi ikke længere har et samarbejde med Andreas Helgstrand, vil vi da håbe at, den fortsatte

debat om hestevelfærd kan foregå i et værdigt leje.

 

Billede


Tilføjet d. 22-04-2014 kl. 21:13 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-03-18 Zhaplin suveræn vinder af Unghestechampionatets 2. afdeling
08-03-17 Sydbank fortsætter som sponsor for dansk ridesport
20-04-16 Kingsland klæder landshold på frem til 2018
04-09-15 Åbent brev til Dansk Rideinstruktør-Forening fra Blue Berry Hill, Rideinstruktør-Foreningen
28-08-15 ISES fordømmer brugen af rollkur
03-02-15 Andreas Helgstrand får påtale
09-12-14 Andreas Helgstrand pure frikendt.
15-10-14 Valegro og Hønnerups Driver i smuk duet til JBK.
21-09-14 Verdensstjerner mødes ved JBK Horse Shows
22-05-14 Andreas Helgstrand er for en periode ikke i betragtning til dressurlandsholdet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider