Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Holland skaber elite-heste, mens Danmark skaber elite-malkekøer   Fagligt

 

OBS ! - Denne nyhed er en aprilsnar!

 

I forrige uge kunne man på DR se hvordan kvægavlere fra andre lande, herunder Holland, valfarter til Danmark for at få indsigt i nogle forsøg, der skal øge køernes mælkeproduktion med 20%. Køerne i det danske forsøg behandles simpelthen som elitesportsudøvere for at de kan yde bedst muligt. Læs artiklen eller gense indslaget fra TV Avisen (med start 18:56 minutter inde i klippet).

Som hesteejer kan man efter at have set udsendelsen godt være en anelse skuffet over at det ikke er hestenes vilkår og præstationer, man i Dansk Landbrug har sat fokus på.

Dutch-Elite projektet
Efterfølgende er Heste-Nettet imidlertid blevet kontaktet af en dansk hesteavler og bekendt til én af de hollandske besøgende, som både avler kvæg og heste. Han har gjort os opmærksom på at der i Holland i flere år har foregået et lignende "elite-forsøg" med sportsheste. Det sker i et samarbejde mellem Koninklijk Warmbloed Paardenstamboek Nederland (KWPN) og Ministerie van Economische Zaken.

Der arbejdes i det hollandske forsøg målrettet mod præstationsforbedringer til henholdsvis spring- og dressurheste. For springhestene er målet at øge springkraften med 20%, så f.eks. en hest, der genetisk set kun var egnet til at springe lette klasser typisk vil kunne gå middelsvære klasser. For dressurhestene er målet at øge spændstigheden, hvorved mangler i gangarterne bliver mindre fremtrædende og risikoen for ryglidelser mindskes. Ungheste, der er opfodret i Dutch-Elite projektet har vist sig i gennemsnit at få 17% flere points i dressurtests end tilsvarende heste opfodret med traditionelle foderblandinger.

Effekten af de ny videnskabelige fodermidler er selvfølgelig størst, når hesten har deltaget i programmet gennem hele opvæksten, men meget tyder på at selv udvoksede heste kan øge deres præstationer betragteligt efter få måneder på det ny foder.

Åbning for deltagelse af andre racer
Da hollænderne skabt projektet for at øge præstationerne for KWPN-heste i forhold til andre type-avlsforbund (som f.eks. Dansk Varmblod), vil det ny foder ikke komme i almindelig handel, men på sigt blive distribueret gennem specielle kanaler. Omvendt er man selvfølgelig meget interesseret i at kunne sælge så meget så muligt af det ny elitefoder, når det kommer i normal produktion. Derfor vil man nu (udover KWPN-heste) gerne have undersøgt effekten af elitefoderet på en lang række traditionelle hesteracer. Man ønsker også at finde ud af om det er nødvendigt at tilpasse elite-foderet til nordiske forhold. Derfor har du nu mulighed for at deltage i Dutch-Elite programmet med dine heste. Mod at deltage i forsøget og indrapportere observationer og resultater til projektet gennem 12 måneder, vil du i samme periode som modydelse modtage elitefoderet til ca. ½ pris i forhold til fodring med traditionelt foder.

Sådan kan du deltage
Hvis du ejer konkurrenceheste af KPWN-avl eller af traditionel raceavl (men altså IKKE konkurrerende typeavl som Dansk Varmblod) og er interesseret i at deltage i forsøget, skal du oprette en profil for hver hest på Heste-Nettet (hvis du ikke allerede har gjort det). Profilen skal oprettes med hestens officielle ID fra HesteData og skal indeholde tydelige billeder af hesten. Derefter skal du skrive til dutchelite@heste-nettet.dk. med oplysning om din profil (kontaktemail + hestens ID) samt hestens normale fodersammensætning og forbrug. Det er OK at skrive på dansk i både hesteprofil og email, da Heste-Nettets dansk-hollandske avlerkontakt hjælper Ran Slirpa fra Dutch Elite med at udvælge de op til 500 danske deltagere i projektet.


Tilføjet d. 01-04-2014 kl. 00:00 af i kategorien Avl.





Seneste relaterede nyheder
25-11-17 Grovfoder udfodringsmetoder påvirker hestevelfærden
12-01-17 Er løsdrift-fodring en udfordring?
04-03-15 Hvordan mindskes foderaggressioner?
16-01-14 Kolikheste i vinterhalvåret
19-10-13 At undgå kolik
01-07-13 Udbredt utilfredshed med hestepas
22-03-13 Fodring - de 9 gyldne huskeregler!
26-05-10 Ulovligt salg af for gamle Blue Hors-produkter
29-04-10 Opdateringer på Heste-Nettet
10-02-10 Hestedoktorens foderkurser


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider