Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ditte Mikkelsen bedst i Prix St. Georges kûr

Søndag er på mange fronter klimaks i Herning, udover udnævnelser af diverse fløjhingste og modtagere af forskellige priser og pokal er det også på konkurrencefronten dagen, hvor deltagerne rider deres kür program, en konkurrenceform som en stor del af publikum værdsætter og som i det helt rette element kan fremkalde alt lige fra gåsehud til en lille tåre.

 

I dagens Prix St. Georges Kür, sponsoreret af MCH, blev det, ligesom i fredagens Prix St. Georges, Ditte Mikkelsen og den 9-årige Don Romantic-søn Don Rohdian der med 77,250 % løb med sejren. Med undtagelse af en lille misforståelse i en galopøgning, red Ditte et fejlfrit program, smukt redet til musikken.

 

Andenpladsen gik med 73,500 % til Henriette Dam Vestergaard og Leopold e. Loudini/Temple Wind xx. Også denne ekvipage red et sikkert og stabilt program uden de store fejl eller kiks.

Billede

Henriette Vestergaard og Leopold (JP-Photo)

 

Tredjepladsen gik til Carina Nevermann Torup og den kun 7-årige Sirikit med 73,292 %. Carina red et meget smukt og fejlfrit program, hvor det hele klappede. Sirikit er ej heller helt grøn på de store scener, idet den sortbrune hoppe e. Blue Hors Hotline/Blue Hors Don Schufro har et bemærksværdigt CV. Udover en status som Guldmedaljehoppe og Årets hoppe 2010, kan Sirikit ligeledes bryste sig af titlen som vinder af Unghestechampionatet som 5 års og deltager ved U-VM som 6-års.

Billede

Carina Nevermann Torup og Sirikit (JP-Photo)

 

For resten af de ikke-placerede ekvipager gør sig gældende, at hestene i større eller mindre omfang lod sig påvirke af stemningen i Herning, som gjorde sig udslag i spændte heste der ikke kunne genfinde den fornødne ro til at udføre programmet fejlfrit.

 

Se den fulde resultatliste her.

 

Billede

Ditte Mikkelsen og Don Rohdian (JP-Photo)

 


Tilføjet d. 09-03-2014 kl. 20:01 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider