Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dressur med hjerte og forstand

Således lyder titlen på Hasse Hoffmanns bog om den korrekte uddannelse af dressurhesten fra tilridning til Grand Prix. Dette var også temaet ved torsdag aftens clinic ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.

Efter at Hasse Hoffmann sidste år tiltrådte i sidste øjeblik som testrytter i unghestechampionatet, hvilket resulterede i fuldt hus og proppede tilskuerpladser, grundet Hasses fantastiske måde at forklare og udtrykke sin tankegang og ridefilosofi, var aftenens clinic ventet med spænding. Forventningerne blev fuldt ud indfriet. Ingen kan som Hasse tryllebinde sit publikum time efter time, mens han på humoristisk vis med rigelig af kropssprog forklarer og formaner.

 

Som altid lægger Hasse stor vægt på, at hesten skal være glad og tilfreds med at gå dressur, hvilket konsekvente og forenklede brug af rytterens hjælpere medvirker til. Derudover er målet at skabe en holdbar dressurhest. Den daglige træning skal være opbyggende og ikke nedbrydende, eksempler herop var talrige, ride hesten i korrekt bøjning frem for overbøjning, ride de mest samlende og krævende øvelser i korte momenter, heste med ekstra kapacitet også kaldet "det ekstra gear" skal ikke fremvises og presses udi de "ekstra gear" i den daglige træning. Publikum fik i denne forbindelse lov at nyde Susanne Barnow og Romance, en 8-årig Don Romantic-søn, der er Hasses bud på en kommende verdens hest.

 

At Hasse Hoffmann er en populær og eftertragtet underviser, vidner hans hold af landsholdsryttere, der udover danske Lone Bang Larsen og Malene Folmer Jensen, også tæller norske Cathrine Rasmussen og Lillann Jebsen.

 

Billede

Hasse Hoffmann (Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 07-03-2014 kl. 00:22 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider