Påvirker miljøet hestens højde?

Forventningerne til hvor høj det avlede føl eller den indkøbte unghest bliver, er et hyppigt stillet spørgsmål her på Hestenettet. Hvor stor indflydelse har miljømæssige faktorer på hvor høj, man kan forvente at unghesten bliver?

Arv er vigtigere end miljø
Det er ikke let at forudsige et føl eller en unghests højde, fordi der er mange faktorer der spiller ind. Det omfatter både arv og miljø. Arven dvs. genetikken er altovervejende det der har størst indflydelse på hestens sluthøjde. Genetikkens indflydelse har vi omtalt i en tidligere artikel (se her). Den fastlægger allerede på ungfangelsestidspunktet, hvilket vækstpotentiale det nye føl vil få. Herefter er det så op til miljøet om hesten får optimale betingeser, for at udleve sit genetiske potentiale.

Miljøet

De miljøbetingede faktorer, er de ting der spiller ind i omgivelserne som hesten befinder sig i. Det omfatter helt fra undfangelsestidspunktet og til at hesten er fuldt udvokset. Milfaktorene omfatter aspekter så som: ernæring, helbred, sygdomshistorie, motion, pleje og omsorg. Flertallet af disse faktorer er således noget vi selv kan påvirke, medens andre skyldes tilfældigheder,. Men hvor stor en indflydelse har de genetlig på, om hesten opnår sit fulde vækstpotentiale, som den var ungfangelsen blev disponeret med?

Miljøet i fostertilstand

Miljøet spiller ikke kun ind, når der er tale om selvstændige individer, men derimod allerede i fostertilstanden og skyldes enten tilfældigheder eller bevidste handlinger. Her er der to afgørende miljøfaktorer: Pladsforholdene i fostertilstanden samt næringstilførslen fra moderhoppen. Her følger nogle eksempler til at fremme forståelsen for, hvorledes disse spiller ind.

Tvillinger
Hvis en hoppe føder tvillinger, er det fortsat genetikken der er bestemmende, men samtidig er det en miljøbetinget situation, at hoppen får to æg befrugtet. Dette forekommer faktisk ret ofte blandt hopper, men som oftest går det ene foster hurtigt til grunde, eller dør undervejs, så derfor er det yderst sjældent der fødes levende tvillinger. I de få tilfælde det sker, vil de to tvillinger ofte blive noget mindre i udvokset størrelse end det potentiale som genetikken foreskriver. Dette skyldes at føllene indbyrdes konkurrerer om pladsen i livmoderen - og om næringsstofferne. Typisk vil levende fødte tvillinger blive meget uens i størrelse, såfremt den ene har fået de bedste vækstbetingelser, eller de vil begge blive end del mindre i udvokset størrelse end genetikken ellers ville foreskrive. Oftest bliver de begge mindre end både faderen og moderen, og i særdeleshed hvis forældrene er nogenlunde lige store. Det faktum, at tvillingerne selv bliver små, er imidlertid ikke ensbetydende med, at de så også selv vil avle småt. De bærer fortsat generne for selv at avle stort fra deres forældre. Det er således miljøet, der her dikterer at de ikke bliver så store som deres forældre og som genetikken ville foreskrive, og er nok det mest tydelige eksempel på at mijøet kan spille ind.

Forældres størrelsesforskel
Ved stor størrelsesforskel på hingst og hoppe, er det typisk et lidt anderledes mønster der gør sig gældende. Har man f.eks. valgt at ifole en lille ponyhoppe med en stor DV hingst, vil føllet som regel have en lidt mindre fødselsstørrelse, som følge af den mindre plads i livmoderen, men vil hurtigt vokse sig til sin genetisk betingede størrelse, når den først er født. Har føllet højdebestemt arvemasse fra sin store far, vil den således hurtigt vokse sin mor over skulderen. Omvendt vil en stor hoppe ifolet en lille ponyhingst, typisk få et føl der forekommer at være en forventelig størrelse for moderhoppen, selvom afkommet har arvet højde-generne fra hingsten. Den vil så typisk vokse langsommere efter fødslen og slutteligt ende med at blive langt mindre end sin mor. I disse tilfælde forholder det sig igen således, at genetikken som udgangspunkt bestemmer, men at det er miljøet der kompenserer, og giver de bedst mulige vækstbetingelser på det givne tidspunkt, for at føllet kan indfri den fra genetikken fastlagte optimale højde. I starten, hvor der ikke er plads til et stort føl, i den lille hoppe, og eftersom hoppen næppe ville kunne give fødsel til et stort føl, uden fare for hendes eget liv, ja så er naturen sindrigt indrettet. Oftest indretter føllet sig efter de små plasforhold i fostertilstanden, indtil føllet lever sit individuelle liv, og miljøet giver mulighed for at det kan vokse til sit genetiske potentiale.

Ovenstående gennemgang er primært baseret på anedoktisk grundlag, da der er gennemført meget begrænset forskning på området.

Tidlig ifoling
En del avlere har gennem tiderne benyttet ifoling af store ikke færdigudviklede hopper, f.eks. store 2-års hopper, til at begrænse deres vækst, ud fra teorien om, at hvis de bliver ifolet før de er færdigudvokset, så stopper deres egen vækst og de bruger i stedet kræfterne på vækst til det nye føl. På dette felt er der gennemført en række videnskabelige forsøg. Ingen af disse har dog kunne bekræfte teorien. Det er korrekt at ifoling af en ikke udvokset unghoppe, kan bremse hendes egen vækst, men dette er oftest kun midlertidigt. Når føllet er vænnet fra, og hoppen kun igen skal forsyne sig selv med næring, vil den oftest komme i vækst igen, og herefter opnå det højdemål som den er genetisk disponeret for, såfremt den i øvrigt får den næring der skal til.

Miljøet efter fosterstadiet

Når først føllet er født og fravænnet, påvirkes føllets vækst direkte, af de faktorer der er i miljøet og ikke længere gennem moderen.

Sygdom og helbred
Ligesom mennesker, kan heste også pådrage sig sygdomme, der hindrer at de opnår deres genetisk bestemte vækstpotentiale, men som oftest vil disse sygdomme så også have en invaliderende effekt, der vil foranledige at hesten alligevel aflives tidligt eller aldrig bliver ride- eller avlsdyr alligevel. Motion vil næppe påvirke sluthøjden betydeligt, men derimod vil megen motion være medvirkende til at styrke knogler og sener. Det ses dog ofte, at ungheste går i vækst igen, når de begynder at blive redet. Der er ikke gennemført forskningsstudier, der har undersøgt denne sammenhæng, men hvorvidt det reelt gør en forskel på, hvilken sluthøjde hesten i sidste instans ville få, er nok tvivlsomt. Mere sandsynligt er det, at væksten blot fremskyndes, som konsekvens af igangsætningen.

Ernæringens indvirkning

Hvor meget mangelfuld ernæring kan påvirke et føls vækst, er et ofte diskuteret emne. Uden tvivl, kan utilstrækkelig ernæring påvirke vækstraten, på det nye føl, da det ikke vil forsyne hesten med de næringsmæssige byggesten der skal til at indfri dens genetiske potentiale. Men, med mindre der er tale om meget kritiske mangler i næringsstofforsyningen under hele opvækstperioden, vil kosten næppe påvirke den højde som blev genetisk fastlagt fra tidspunktet for undfangelsen.

Relationen mellem ernæring og vækst har netop været undersøgesesfeltet for en række forskningsprojekter. Dette blev bl.a. påvist ud fra et tidligere forsøg af C.G. Khitenkov, hvor tre grupper af føl blev fodret forskelligt. En gruppe blev fodret korrekt fra fødslen til de nåede 5 år. En anden gruppe fik dækket deres næringsmæssige behov de første 1,5 år, og derefter ikke. Den sidste gruppe fik utilstrækkelig ernæring til de var 12 måneder gamle, og derefter dækkende ernæring. Resultaterne viste, at de heste der ikke fik tilstrækkelig ernæring voksede langsommere, men så snart de fik korrekt ernæring, kompenserede de efterfølgende for forsinkelsen i væksten. Tilsvarende resultater blev fundet af M. Witt og B. Lohse, der undersøgte fjordhestes manglende vækst i vinterperioden, som følge af næringsfattig kost. Væksten aftog i vinterhalvåret, men tiltog så igen den efterfølgende sommer.

Når dette er sagt, er det naturligvis ikke uden betydning, hvilken ernæring hesten får, både som selvstændigt individ og i fostertilstand. I fostertilstanden vil det dog typisk være således, at føllet trækker de næringsstoffer fra hoppen som den har brug for, og hoppen der undværer, men upåagtet er det væsentligt for udvikling af et godt og sundt individ, at både mor og føl er dækket ind med næringsstoffter til enhver tid.

Miljøet har kun marginal indvirkning
Generelt kan det konkluderes at de miljømæssige betingelser, bortset fra sjældne særtilfælde som tvillingefødsler, ikke har den store indflydelse på en hests sluthøjde. Dette gælder også ernæringen.
Det skal dog på det kraftigste frarådes, at anvende kosten, som middel til at forsøge at påvirke vækst i enten negativ og positiv retning, da det lettere kan medføre andre udviklingsrelaterede og sundhedsmæssige problemer for den kommende ridehest, end det vil påvirke væksten betydeligt i den retning man ønsker.

Se også artiklen: "Hvor høj bliver min hest?"