Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

At undgå kolik

Kolik er et af de hyppigste sundhedsproblemer som hesteejere kommer ud for. Fodring og miljø har i høj grad betydning for om hesten er i risiko for at få kolik. Her følger nogle råd til hvad der kan gøres for at undgå det.


Kolik er udbredt helbredsudfordring i flertallet af de lande hvor ridesporten dyrkes i større omfang. I Danmark findes der ingen national statistik over problemets omfang, men ifølge en stor amerikansk undersøgelse 'The USDA's National Health Monitoring System Equine Study fra 1998", er det ca. 4% af hestepopulationen der årligt udsættes for kolik. Desuden er kolik tilfæde, eller deraf afledede komplikationer, den næststørste årsag til aflivning eller dødsfald blandt heste, efter alderdomsbetingede aflivelser. Samme studie viste at hesteejere hyppigst identificerede årsagerne til kolik som ukendte, efterfulgt af gas-relateret og fordøjelsesrelateret kolik.

 

Undersøgelsen understreger problemets omfang og alvor, og afslører samtidig, at der er behov for langt mere viden og bevidsthed blandt ryttere, om hvad der forårsager kolik - og ikke mindst, hvorledes man forebygger det.


Både fodring og miljø har betydning for hvor udsat heste er for at få kolik. Det er derfor væsentligt ikke at underkende miljøfaktorerne som hyppigt bliver overset.


De følgende råd, kan bidrage til at reducere antallet af koliktilfælde, men giver også hesteejeren en ide om, hvad man skal kigge efter i miljøet, såfremt man pludseig står med en kolikhest:

  • Effektiv parasitkontrol: Dette omfatter både behørig sanitet (dvs. renholdelse af folde og stalde) and regelmæssig test for orm og relevant behandling
  • Tandpleje: Regelmæssig kontrol af tænder og tilsvarende behandling efter behov
  • Frisk rent vand: Vær sikker på at hestene har rigelig adgang til frisk rent vand både i sommervarmen som i vinterkulden. Mangel på vand øger sandsynligheden for koliktilfælde markant
  • Konsistent fodring: Undgå pludselige ændringer i foderrationerne, både grovfoder og kernefoder
  • Undgå for store mængder stivelse: Måltider med store mængder af stivelse på en gang fører til at stivelse transporteres ufordøjet igennem tyndtarmen til stortarmen, og udgør den væsentligste årsag til gas- eller gæringsrelatered kolik. Begræns måltidernes størrelse, fasthold regelmæssige fodringsintervaller og vælg foder med kontrollerede mængder stivelse, til at indgå i foderprogrammet.
  • Fodertilskud: Hvis hesten er meget udsat for koliktilfælde, overvej da, at tilføje mikrober og form af gærkulturer, som kan bidrage positivt til, at hesten forbedrer sin fordøjelse.

Som altid er forebyggelse bedre end helbredelse, og disse forholdsregler skal være en god investering i at undgå fremtidige koliktilfælde. Hvis hesten gentagne gange har kolik, check efter om der er svigt i miljøet, ligesom det er vigtigt at være særlig opmærksom på, at visse heste kan være mere sensible og lettere disponerede overfor kolik end andre.

 

 

Billede

 

Forsidefoto: Tine Lessèl

 


Tilføjet d. 19-10-2013 kl. 16:34 af i kategorien Røgt og Pleje.





Seneste relaterede nyheder
04-07-23 Giv dine heste de bedste forudsætninger
27-04-20 Opereret for kolik 3 gange
25-12-19 Kvindelig rytters død fortsat et mysterium
21-12-19 Vand og dækkener - hvad dækker begreberne over?
16-10-19 Forebyg efterårets kolik og diarré tilfælde
14-05-18 Spyt-test lovende til påvisning af koliksmerter
25-11-17 Grovfoder udfodringsmetoder påvirker hestevelfærden
12-01-17 Er løsdrift-fodring en udfordring?
05-04-17 Fiber bedre end stivelse til præstationsheste
10-08-15 Isabell Werth’s Warum Nicht er død


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider