Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Isabell Werth i spidsen

Som mange havde spået blev det Isabell Werth med Don Johnson e. Don Frederico/Warkant som lagde sig i spidsen efter dagens første afdeling af holdkonkurrencen i EM-dressur.


Isabell Werth red et smukt og flydende program uden de store fejl, Don Johnson står flot som en statuette fortil og ekvipagen blev belønnet med 75,213 %.


En anden ekvipage der også tiltrak sig opmærksomhed var den spanske José Antonio Garcia Mena med sin skimlede PRE-hingst Norte Lovera e. Cortesano VII/Aquiles III. Hingsten imponerer med en fantastisk kraftfuld passage og piaff som også blev belønnet af dommerne flere gange med knap 8. Desværre indløb også flere fejl i galopprogrammet, dette kombineret med en lidt kort skridt trak det samlede resultat ned på 69,196 %.


En anden ekvipage, som føles så godt som dansk, er den dansk-bosiddende nordmand, Ellen Birgitte Farbrot på endnu en skøn Akinos-afkom, iform af DV-vallakken Tailormade Akon Askelund. Akon synes at have lidt vanskeligheder i piaff i dag, og dette trak hårdt ned flere gange. Flere småfejl indløb gennem programmet og scoren endte dermed på 61,489 %.

 


Billede

Isabell Werth og Don Johnson (Arkivfoto: JP-Photo)


Tilføjet d. 21-08-2013 kl. 20:16 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: UVM 2012 i Verden af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider