Montésporten er en del af travsporten og er forholdsvis ny i Danmark. Det er et ridetravløb, der har været stort i Frankrig i mange år. I Danmark blev det første Montéløb afviklet på Skive Travbane i 1997.
For at kunne starte et Montéløb skal man have Montélicens, og det fik Anne Hermansen fra Aalborg den 26. juli på Aalborg Væddeløbsbane. Vi har snakket med Anne om, hvorfor hun besluttede sig for at tage licensen, og hvordan det gik med den afgørende prøve.
Hvordan fik du den idé at tage Montélicens?
Det kom sådan set helt naturligt idet jeg er dyrepasserelev med heste i speciale på Hovhedegård Hestecenter v/Kaj Jensen. Det er en stor travstald med mellem 80 og 100 travheste.
En del af min uddannelse der har været at ride og køretræne hestene, og når man først har prøvet det, bliver man bidt af det. Jeg valgte Montélicens frem for kuskelicens fordi jeg synes det er sjovere og mere udfordrende at ride travhesten frem for at køre den.
Hvad skulle der til for at leve drømmen ud?
Jeg spurgte min mester, Kaj Jensen, om det var en mulighed for mig, og om han eventuelt ville bakke op omkring det og stille en Montégodkendt hest til rådighed for mig, og det bakkede han mig fuldstændig op i og har således stillet hest til rådighed samt hestetransport de dage, hvor han ikke selv har været med.
Hvad skal der til for at opnå licens?
Man holder øje med hvornår den nærmeste travbane starter nye licenshold op. Det gør de en gang årligt i foråret, og så møder man op og melder sig til. Derudover skal man havde en travhest til rådighed. Hesten skal være mellem 3 og 14 år gammel og være godkendt til Montéløb. Man deltager en gang ugenligt, 7-8 gange i alt, til teori som omhandler karenstid, sikkerhed, udstyr og reglement samt praktisk træning på hest, hvor der øves voltestart og autostart.
Hvordan var det hele så, da dagen endelig kom?
På selve dagen for licensprøven startede vi med teoriprøve bestående af 30 spørgsmål.
Derefter fik vi udleveder nummerdækner og gik ned og sadlede vores heste om og klædte om til løbsdragter og så varmede vi op. Da det var gjort blev der kaldt til præsentation, hvor vi hilste på dommeren, og så red vi op til start. Ved prøven blev der kaldt til omstart nogle gange for at vi kunne rotere rundt i volten, således at vi fik lov at prøve at ligge forskellige steder i volten, inden vi fik lov at ride de 2000 meter. Man tænker ikke så meget, når først starten er gået, men man orienterer sig og holder øje med de andre og forsøger at komme godt igennem svingene og så ellers på at få sig placeret i front. Da vi havde redet sadlede vi af og vaskede vores heste hvorefter vi skulle op til dommeren enkeltvist for at få at vide om vi var bestået, og hele holdet bestod!
Jeg var ikke nervøs for om jeg bestod den praktiske prøve, altså løbet, da jeg har ridetrænet travhestene igennem det sidste 1½ år, men det teoretiske var jeg lidt nervøs for, da der er en del at huske på, så sommerfuglene i maven var helt klar til stede, men samtidig har vi haft nogle gode undervisere i Søren og Johnny. De har begge været gode til at se vores stærke og svage punkter og sætte ind overfor dem, så tingene var godt på plads.
Hvad skal andre gøre, hvis de sidder derude og har lyst til at prøve Monté af?
Jeg kan kun sige, at hvis der sidder nogle med en Montérytter i maven, så skal de gøre det! Det er sjovt, der er fart over feltet, og det er spændende. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til jeg skal i mit første løb, men nu har jeg lige 10 ugers skoleophold i vente, så der går nok et lille stykke tid, inden jeg kommer til start.
Se mere om Monté på Dansk Montéforenings hjemmeside