Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Springlandsholdet til EM udtaget

Det bliver Thomas Sandgaard, Thomas Velin, Charlotte Von Rönne, Søren Pedersen og Andreas Schou, der skal ride for medaljer til Danmark, når EM i springning afvikles på hjemmebane sammen med EM i dressur og paradressur i Herning den 20. - 25. august. Landstræner Lars Nørgaard Pedersen forventer gode præstationer på hjemmebanen.

 

Vi går efter finaleplads

Det bliver Thomas Sandgaard på Amarone, Thomas Velin på Chopin Van Het Moleneind, Charlotte Von Rönne på Cartani, Søren Pedersen på Tailormade Esperanza De Revel og Andreas Schou på Vivaldi eller Allerdings, der skal forsvare de danske farver på springbanen på MCH Arena. Hvem af de fem, der bliver reserve, afgøres ca. 2 uger før mesterskabet, og derudover er følgende to ekvipager opført som reserve: Torben Frandsen på Antares og Lars Bak Andersen på Liconto del Pierre. Og landstræneren tror på hjemmebanesucces:

"Det er et hold af meget erfarne ryttere, som har et højt bundniveau og alle har erfaring fra store mesterskaber. Hvis de alle rammer formen til EM, tror jeg på en plads i holdfinalen ... ", siger landstræner Lars Nørgaard Pedersen.

 

ECCO FEI European Championships 2013
EM i Herning bliver den største ridesportsbegivenhed i Danmark nogensinde - den største ridesportsbegivenhed i verden i 2013. Det er første gang, at EM i dressur, springning og paradressur afvikles samlet, og eventen bliver stor. Mesterskaberne i dressur og springning afvikles på MCH Arena, mens mesterskaberne i paradressur afvikles på JYSK Arena, som er et stadion, der bygges op til lejligheden. Der vil i forbindelse med mesterskaberne også være et kæmpe oplevelsesområde med stande, restauranter, underholdning, tivoli og Cirkus Benneweis.

 

Vi løfter i flok
ECCO FEI European Championships 2013 er arrangeret i et samarbejde mellem European-Herning, Sport Event Denmark, Herning Kommune og Dansk Ride Forbund. Herudover er et hav af frivillige kræfter med til at skabe den største ridesportsoplevelse nogensinde i Danmark.

 

Program european-herning.dk/DK/Program.aspx
EM 2013 http://european-herning.dk/DK.aspx


Tilføjet d. 23-07-2013 kl. 22:19 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider